Flere familier bliver nu sammenført

Regeringens lempelser af reglerne for familiesammenføring slog for alvor igennem i sidste kvartal af 2012. Alligevel er stigningen kun begyndelsen på en opadgående kurve, mener kritikerne. SF og R ser ingen grund til panik.

Måned for måned får flere udlændinge lov til at hente ægtefælle eller børn til Danmark. Antallet af familiesammenføringer stiger støt, og regeringens lempelser på udlændingeområdet viser sig nu for alvor i statistikkerne for sidste kvartal af 2012.

Det viser Udlændingestyrelsens samlede indvandringstal for 2012, som netop er blevet offentliggjort, skriver Berlingske fredag.

I maj sidste år gennemførte regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance en række ændringer af reglerne for såkaldt ægtefællesammenføring, og siden juli har antallet af familiesammenføringer været stigende hver måned – fra 145 personer i juni til 510 i december. For hele 2012 betyder det, at der blev udstedt 3.173 tilladelser til familiesammenføring mod 2.902 i 2011.

Meget tyder dog på, at antallet kan stige yderligere i den kommende tid, mener tidligere leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed Gunnar Viby Mogensen.

Han begrunder blandt andet vurderingen med den asylpakke, som regeringen gennemførte med Enhedslisten og Liberal Alliance i efteråret. Jo flere asylansøgere, desto flere opholdstilladelser og dermed også flere ansøgninger om familiesammenføring, lyder ræsonnementet.

- Når folk har været her et stykke tid, og de så bliver sikre på, at de kan blive her, er det naturligt, at de også vil søge om at få deres familie til Danmark, siger han.

I forbindelse med lovændringerne på familiesammenføringsområdet vurderede Justitsministeriet i maj, at de nye regler ville føre til cirka 1.000 ekstra familiesammenføringer årligt.

Lempelserne bestod i grove træk i, at en række stramninger, som VKO-regeringen gennemførte ved udgangen af 2010, blev ophævet. Desuden skrottede partierne det omdiskuterede pointsystem og gjorde det væsentligt nemmere for helt små børn at få lov til at bo sammen med deres herboende forældre.

Dansk Folkeparti var sidste år voldsomt kritisk over for lempelserne, og partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF), mener, at indvandringen til Danmark kan stige med langt mere end de 1.000 personer årligt. Bekymringen skyldes især de forbedrede forhold for asylansøgere, som får mulighed for at bo uden for asylcentrene efter seks måneder.

- Der kommer rigtig mange asylansøgere til Danmark. De vil gerne være sammen med deres familier, siger han.

- Og man kan jo se på ansøgertallene, at det er rygtedes ret hurtigt, at vi har lempet, fortsætter han og henviser til, at antallet af ansøgninger om asyl steg med 2.300 sidste år.

Ifølge Martin Henriksen har det også betydning, at regeringen har afskaffet starthjælpen, og på den måde gjort det mere attraktivt at søge asyl i Danmark.

Venstres udlændingeordfører, Inger Støjberg (V), mener også, at stigningen kan blive større, end Justitsministeriet forventer.

- Isoleret set er de enkelte ændringer måske ikke så voldsomme, men de forstærker hinanden, siger hun og kalder udviklingen bedrøvelig.

Over to dage har Berlingske forsøgt at få justitsminister Morten Bødskovs (S) kommentar til kritikken, men det har ikke været muligt.

SFs integrationsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), kalder oppositionens frygt ubegrundet.

- Det er klart, at vores lempelser her i begyndelsen vil få flere til at prøve at blive familiesammenført, fordi de ikke havde en chance i det borgerlige system. Men jeg er sikker på, at tilstrømningen finder sit naturlige leje inden længe, siger hun.

Hos de Radikale er holdningen den, at udlændingelempelserne har »ramt skiven rigtig godt«.

- Det er ikke et par hundrede ekstra familiesammenføringer, der skal afgøre, hvilken politik, vi synes, er retfærdig. Vi har ført udlændingereglerne tilbage til et niveau, som, vi synes, er fair, siger integrationsordfører Liv Holm Andersen (R) og anklager samtidig oppositionen for at overdrive kritikken af lempelserne.

- Tit lyder det på højrefløjen som om, vi har åbnet en kriterieløs ladeport for indvandrere. Det er simpelthen løgn, siger hun.