Flere ældre og studerende presser V-plan

Venstres planer om nulvækst vil betyde sparekrav i det offentlige, fordi der kommer flere studerende og ældre.

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens plan om nulvækst i det offentlige forbrug i de kommende otte år vil betyde milliardbesparelser i den offentlige sektor, påpeger flere førende økonomer. Venstres plan er reguleret for pris- og lønudviklingen, så der i praksis er afsat penge til at opretholde den samme mængde offentligt ansatte i årene fremover.

Men når man tager højde for, at flere unge fremover forventes at tage en uddannelse, og flere ældre belaster de offentlige kasser mere, så kommer Venstre til at mangle penge til at opretholde det nuværende velfærdsniveau, skriver Berlingske.

Ifølge de økonomiske vismænd vil hovedsageligt flere ældre belaste det offentlige forbrug med 0,9 procent om året frem mod 2020, svarende til omkring fire milliarder kroner årligt.

- Det betyder simpelthen, at det offentlige forbrug skal vokse, hvis man vil bevare samme serviceniveau i forhold til velstanden generelt. Hvis en 70-årig kvinde skal have samme tidssvarende pleje fremover, så følger der et højere offentligt forbrug med, fordi der bliver flere ældre, forklarer overvismand Hans Jørgen Whitta Jacobsen.

Venstre kan også blive nødt til at finde besparelser, hvis målsætningerne på uddannelsesområdet skal indfries.

Venstre bakker fortsat op om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020, men ifølge beregninger fra Uddannelsesministeriet koster den målsætning 1,5 mia. kr. mere om året, når målet er nået. Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er enig i, at Venstre bliver nødt til at finde besparelser, hvis ambitionen om nulvækst skal hænge sammen.

- Siden 1990 er de offentlige udgifter steget med omkring 45 procent. Selve omkostningsniveauet i den offentlige sektor stiger mere end almindelig prisudvikling, og derfor er en regulering med prisudviklingen, som Venstre lægger op til, reelt at fjerne ressourcer fra den offentlige sektor, siger han.

Regeringen lægger op til en realvækst på 0,8 procent om året i det offentlige forbrug, hvilket er en forskel på 30 milliarder kroner i 2020 i forhold til Venstres nye plan. Det giver regeringen mulighed for knap at opretholde det nuværende velfærdsniveau.

Ifølge den radikale finansordfører og gruppeformand Marianne Jelved er Venstre nødt til at svare på, hvor de vil finde pengene til de besparelser, som nulvækst fører med sig. Hun henviser til nye beregninger fra Uddannelsesministeriet, som viser, at taksametertilskuddet per elev vil falde fra 69.300 kr. om året til 56.200 kr. om året, hvis Venstre holder fast i ambitionen om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, uden at de finder flere penge til området.

- Det er en besparelse på 19 procent, som de studerende så skal bære. Det er bare for at illustrere, hvad det vil koste på uddannelsesområdet, hvis man fastholder nulvækst over hele linjen. Venstre bør komme på banen med nogle eksempler på, hvor de vil spare, siger hun til Berlingske.

Venstres finansordfører, Peter Christensen, erkender, at der skal spares i den offentlige sektor, hvis planerne om nulvækst skal føres ud i livet, men han anviser ikke, hvor pengene skal findes.

- Når vi siger, at der skal være nulvækst, så er det for det offentlige som helhed. Der vil være områder, som kræver flere ressourcer som sundhedsområdet. Det betyder, at så må andre dele af den offentlige sektor til at køre længere på literen, så der frigøres midler, siger Peter Christensen.

Spørgsmål: Hvor er det i den offentlige sektor, at man skal løbe hurtigere, og der skal fyres, for at I får det til at løbe rundt?

- Hvis der er steder, hvor man vil mere, så er der steder, hvor man skal bruge færre midler, men det betyder ikke, at velfærden falder. Helt aktuelt sidder vi nu og finder besparelser på forsvaret, og der kan vi se, at det kan man gøre, uden at det går ud over det, forsvaret skal levere, lyder det fra Peter Christensen.