Økonomi, dagpenge og en hel del om sundhed. Her er fem valgtemaer, som kommer til at fylde det meste de næste tre uger.
Valgkampen er skudt i gang, og hvad skal den så handle om?
Politiko.dk giver her sit bud på fem emner, der kommer til at ligge øverst på den politiske dagsorden.
1) Økonomi. En af de store skillelinjer mellem rød og blå blok handler om væksten i i den offentlige sektor. Mens SR-regeringen går til valg på at bruge 0,6 procent flere penge årligt på skoler, sygehuse og offentligt forbrug frem mod 2020, så ønsker Venstre nulvækst - eller et udgiftsstop som de foretrækker at kalde det. Det samme gør de Konservative, mens Liberal Alliance ønsker minusvækst, og Dansk Folkeparti vil bruge 0,8 procent ekstra om året.
Alle tre ting - nulvækst, minusvækst og realvækst - kan selvsagt ikke lade sig gøre på samme tid, og det vil Socialdemokraterne rive Lars Løkke (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF) i næsen. Thornings tropper vil tale om det store antal offentligt ansatte, som vil blive fyret pga. det »eksperiment«, som de borgerlige partiformænd vil kaste Danmark ud i.
Løkke vil svare igen, at kommuner og regioner med et udgiftsstop vil få råd til det samme antal ansatte, men at han ikke kan garantere et bestemt antal, fordi det afhænger af, om en kommune f.eks. udliciterer rengøring og dermed får privatansatte til at løse en opgave, som offentligt ansatte hidtil tog sig af. Han vil tilføje, at Venstre hellere vil bruge penge på at lette skatter og afgifter frem for at gøre en af verdens største offentlige sektorer endnu større.
Senest har også det såkaldte hængekøjeproblem gjort sit indtog den politiske debat. Lars Løkke har advaret mod en »maveplasker« efter 2020, hvor der er udsigt til større underskud på de offentlige budgetter, mens den radikale partileder, Morten Østergaard (R), har foreslået at hæve pensionsalderen til 68 år allerede fra 2025 frem for 2030, som det er planen lige nu. Thorning har i pure afvist ideen fra sin regeringsmakker.
2) Udlændinge. Siden valget i 2011 har indvandrer- og flygtningedebatten krabbet sig højt op på den politiske dagsorden. I valgkampen vil borgerlige stemmer tale dunder mod regeringens lempelser, mens Socialdemokraterne vil fremhæve, at de seneste stramninger af asylreglerne fra oktober har virket og bremset flygtningestrømmen til Danmark. De Radikale vil lægge trykket anderledes i den diskussion, hvor Dansk Folkeparti kan byde højest med stadigt strammere tiltag rettet mod udlændinge.
3) Dagpenge. Selv om spørgsmålet er henlagt i en kommission, der først udkommer med sine anbefalinger i september, så vil dagpengene alligevel komme til at fylde en del i valgkampen.
SF og Enhedslisten vil med gentagne krav om lempelser gå på jagt efter S-vælgere, der har forladt Thorning i skuffelse over regeringens dagpengepolitik. Visse socialdemokratiske kandidater vil formentlig komme med egne forslag til et nyt system, de Radikale vil afsværge forslag, der svækker de offentlige finanser, mens DF vil blive udfrittet om, hvorvidt de holde Løkke op på deres dagpengekrav – eventuelt i en umage alliance med de røde partier, hvor særligt SF har flirtet med Dansk Folkeparti.
4) Beskæftigelse og ledighed. Venstres kontanthjælpskampagne var et forvarsel om en valgkamp, hvor det store borgerlige parti vil turnere med et slogan om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Et budskab, som Løkkes frænder i blå blok også vil lufte højlydt. Venstrefløjen vil kritisere sine politiske modstandere for at presse samfundets svageste ud i fattigdom, mens Socialdemokraterne og de Radikale vil henvise til skattereformen, der øger gevinsten frem mod 2022. Senest har SR-regeringen lanceret et nyt svar på den borgerlige dagsorden med den såkaldte jobbonus, der giver kontanthjælpsmodtagere 1.500 kroner skattefrit om måneden i andet halvår 2015, hvis de går fra ledighed til job.
Det hele vil koge i en debat, hvor det vil fyge frem og tilbage med tal og beregninger, der skal vise hhv. hvor lille og stor gevinsten er, hvis man får en lønseddel frem for en overførselsindkomst.
5) Sundhed. Emnet ligger højt på vælgernes liste over de vigtigste emner, og derfor vil partierne også kappes om at vinde debatten om kræftpakker, ventetider, patienter på gangene og brugerbetaling. Det så man senest i forbindelse med regeringens valgoplæg af et velfærdsudspil, der øremærker 15 milliarder kroner til sundhed og ældre frem mod 2020. Man så det også under finanslovsforhandlinger, hvor regeringen foreslog at bruge fem milliarder kroner over fire år på sundhedsvæsenet - heraf 500 millioner kroner i 2015 på et sundhedspolitisk udspil. Venstre doblede op og ville afsætte en milliarder kroner til sundhedsvæsenet alene i 2015, hvilket de blev kritiseret for.
»Regeringen har lagt nogle ganske udmærkede initiativer frem. Men der er også områder, som ikke er ambitiøse nok, og hvor der er behov for en øget indsats,« sagde sundhedsordfører Sophie Løhde (V) til Politiken.
»Det giver ingen mening kun at sætte penge af et år frem,« svarede sundhedsminister Nick Hækkerup (S).
