Skal en folkevandring til Europa afværges, er der brug for en massiv hjælp til nærområderne og i de lande i Sydeuropa, som i dag bærer den største byrde. På længere sigt skal Nordafrika løftes med en »Marshallplan«. Fem tidligere udenrigsministre forudser en gigantisk regning til især de rige EU-lande.
Druknede, der skyller op på Europas kyster, pigtråd langs EUs ydergrænser, voldelige angreb på asylcentre i Tyskland, desperate asylsøgere, der hager sig fast under togvogne. Europa står over for en enorm udfordring. Og skal det lykkes at dæmme op for den strøm af flygtninge og immigranter, som lige nu søger mod Europa, så kræver det en massiv økonomisk hjælp, og det er først og fremmest de rige EU-lande, der kommer til at betale regningen. Det forudser fem tidligere danske udenrigsministre fra fem forskellige partier, som Berlingske har talt med.
Uffe Ellemann-Jensen (V), Per Stig Møller (K), Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF) og Martin Lidegaard (R) har med forskellige betoninger en enslydende analyse af, hvad der skal til for at dæmme op for den voldsomme strøm af flygtninge og immigranter: Penge og en fælles europæisk plan. Regningen falder i flere dele. For det første gælder det nærområderne og landene omkring Syrien, hvor den humanitære situation er katastrofal, dernæst hjælp til blandt andet Grækenland, Ungarn og Italien, som i dag ikke magter at løfte den største byrde med at modtage, registrere og håndtere asylansøgerne. På lidt længere sigt handler det om at inddæmme krige og løfte landene i Nordafrika og Mellemøsten til et økonomisk niveau, som betyder, at de ikke flygter eller udvandrer.
Venstres Uffe Ellemann-Jensen siger, at det er bydende nødvendigt, at »europæerne kommer til lommerne«, hvis man skal have en chance for at løse op for en truende folkevandring, som har været forudset i årtier.
»De rige lande i Europa bliver nødt til at bruge store økonomiske midler på at hjælpe de fattigere lande i det sydlige Europa, som ligger på EUs ydre grænse og i dag skal håndtere den her situation alene. Og så skal der opbygges ordentlige lejre i nærområderne, hvor vi ønsker, at flygtningene skal forblive. Syriens nabolande kan slet ikke magte den byrde, der er lige nu. På lidt længere sigt, skal EU få aftaler i stand med de lande, hvor man ønsker, at migranter skal blive hjemme,« siger han.
Alt sammen initiativer og planer, der handler om bistand og penge. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, som i dag er gruppeformand og udenrigsordfører for de Radikale, siger, at der er behov for en massiv plan for nærområderne.
»Der er ingen tvivl om, at det er langt billigere end at skulle hoppe fra tue til tue. Derfor går jeg ind for, at vi får en samlet europæisk plan for, hvordan vi får løftet nærområderne. Det kan man godt kalde en form for Marshallhjælp. En massiv økonomisk indsprøjtning, som ikke kun handler om offentlige midler, men også samarbejder med den private sektor,« siger Martin Lidegaard og tilføjer:
»Der venter en stor regning, især hvis vi ikke handler i tide. Mange tænker måske, om vi overhovedet kan løfte så store lande og områder ud af økonomisk fattigdom. Men det viser vores erfaring, at vi kan. De næste 15 år forventes verdens BNP at blive fordoblet.«
FN har anmodet om 50 milliarder kroner til humanitær hjælp i Syrien og dets nabolande. Men selv om der er blevet lovet penge, så udebliver de. Kun en tredjedel af pengene er blevet givet.
Og den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft, som skal være formand for FNs Generalforsamling, mener, at der er en vis grad af hykleri i, at de europæiske lande gerne vil slippe for, at flygtninge og migranter kommer til Europa, men ikke i tilstrækkeligt omfang er villige til at løfte byrden i nærområderne, først og fremmest Jordan, Tyrkiet og Libanon.
»Jeg vil håbe, at Europa i hvert fald kan enes om en koordineret meget mere massiv indsats i nærområderne. Vi står over for en bølge af hidtil usete dimensioner, og langt den største del af strømmen er direkte relateret til væbnede konflikter. De skal inddæmmes, og så er det nødvendigt at levere tålelige vilkår både for flygtningene og for de lande, der skal modtage dem,« siger Mogens Lykketoft og tilføjer:
»Hvis man vil gøre det til andet end et slagord, at man hjælper bedst i nærområdet, så må man virkelig investere i det. Vi kan ikke både på den ene side sige, at der er grænser for, hvor mange vi kan modtage her, og at det også er billigere i nærområderne, og så på den anden side ikke virkelig gå ind økonomisk med fynd og klem på den her opgave med at støtte nærområderne. De to ting hænger sammen.«
EUs udenrigsministre mødes senere på måneden ekstraordinært på tysk foranledning for at tage fat på flygtningekrisen.
Den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller er enig i, at økonomisk bistand og modtagelse af asylansøgere hænger sammen og henviser blandt andet til de handelsbarrierer, som EU i dag har i forhold til de afrikanske lande: »Det her kommer til at koste penge. Enten sørger vi for, at der skabes fremgang for dem selv i de lande, asylansøgerne kommer fra, eller også kommer de herop, hvor de håber på at kunne få et bedre liv. Enten køber vi deres tomater, eller også forsørger vi dem heroppe,« siger han.
Både Per Stig Møller og flere af de øvrige tidligere udenrigsministre peger på, at befolkningstilvæksten og konflikterne i Mellemøsten og Nordafrika har været på dagsordenen i EU i mange år – og at en folkevandring fra syd i årtier har ligget som en latent trussel. Men uden at man for alvor har sat ind med store programmer fra EUs side.
»EU reagerer meget langsomt, fordi det koster penge, og fordi der hele tiden kommer nye akutte dagsordner ind over. Men det, vi ser nu, har været til at forudse, og nu er det altså akut,« siger Per Stig Møller, som mener, at EU skal udarbejde en plan om at drive velfungerende flygtningelejre i afrikanske lande og lande tæt på Syrien. Hvis man lejer arealer af landene til overpris, vil der være et incitament til at indgå aftaler, som både betyder, at flygtningene får en ordentlig behandling, og at landene ikke risikerer, at en million mennesker pludselig siver ud i deres befolkninger.
»Det, der er galt, er, at vi lader flygtningene blive i nærområderne og samtidig siger, at de selv hænger på regningen. Jo, der sendes penge fra FN og EU og andre, men det slår jo slet ikke til. Landene omkring Syrien er ved at bryde sammen under presset. Vi vil ikke have, at vores samfund bliver væltet, men det vil de jo heller ikke have sker for deres samfund,« siger Per Stig Møller.
Tidligere udenrigsminister for SF Holger K. Nielsen mener, at der er brug for langt større solidaritet mellem EU-landene. Både når det gælder fordeling af flygtninge og de økonomiske byrder, der er med at håndtere dem.
»Man er nødt til at få fælles europæiske løsninger på det her område blandt andet med en effektiv fordelingsmekanisme. Det er helt urimeligt, at et land som Grækenland, som økonomisk er på spanden, står med den største byrde i forhold til de flygtninge, der ankommer til EU. Det kan man ikke forlange, at de kan håndtere selv. Derfor bliver EU-landene nødt til at udvise solidaritet. Man kommer ikke uden om at fordele byrden. Derfor er der brug for en omfattende europæisk strategi for det her. Ellers går det helt galt,« siger Holger K. Nielsen.
Nogle af pengene til den ekstraordinære indsats kan meget vel findes ved at nedtrappe den kostbare militære indsats i Irak og Syrien, mener han. Danmark og en række lande med USA i spidsen deltager i en militær operation mod Islamisk Stat, som de fleste mener skal fortsætte de næste mange år.
»Regningen i nærområderne kan godt blive stor, men den bør ses i en samlet sikkerhedspolitisk kontekst. Man kunne godt skrue ned for nogle af de militære ambitioner. Dem er der brugt rigtig mange penge på. I SF har vi støttet den militære indsats, men man kunne godt overveje, om de penge kunne være brugt anderledes på at afhjælpe den dårlige humanitære situation i området. Det er værd at overveje, om ikke det vil have større virkning både i forhold til flygtningestrømmen og i forhold til at få stabiliseret området,« siger han.
De fem tidligere udenrigsministre, som har deltaget i utallige topmøder med EU-kolleger, er enige om, at en mere fair fordeling af asylansøgere i EU er en god ide, som vil afhjælpe presset på de sydeuropæiske lande og skabe større mulighed for at strikke en samlet plan sammen. »En ideel løsning,« siger Uffe Ellemann-Jensen. Men de tvivler på, at der er vilje til det i EU-kredsen.
