Venstre, Liberal Alliance og De Konservative præsenterede søndag et regeringsgrundlag for den nye regering.

København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede søndag et regeringsgrundlag for den nye trekløverregering.

Spørgsmål: Det er blevet sagt, at I går i regering sammen for at redde det borgerlige-liberale Dammark. Risikerer de små partier ikke at blive klemt forud for det næste folketingsvalg?

- Vi danner en regering, som udgør 53 mandater i Folketinget, og jeg ved godt, at der skal 90 til, men det er dog et stærkere udgangspunkt end det, jeg har i dag. For i dag har jeg en regering med 34 mandater, som skal nå op på 90.

- Nu har vi en på 53, som skal nå op på 90. I morgen kommer der til at mangle lidt mindre, end det gør i dag. Jeg synes, vi får et stærkere udgangspunkt.

Spørgsmål: Hvor meget er regeringsgrundlaget egentlig værd, når I skal have Dansk Folkeparti med på jeres politik?

- Hvis den tilgang gjaldt, var der aldrig regeringsgrundlag i Danmark, for vi har ikke nogen forkromet fortid med flertalsregeringer i Danmark.

- Vi er meget bevidste om det og synes, at det er kendetegnende for Danmark, at man samarbejder bredt og med andre.

- Vi rykker nu sammen og justerer vores synspunkter ind til ét, så får vi et langt stærkere og et langt klarere udgangspunkt i den dialog med andre, som er nødvendig for at nå resultater.

Spørgsmål: Hvorfor skulle Dansk Folkeparti være mere villig i dag til at give indrømmelser på topskat for eksempel (end med en etpartiregering, red.)?

- Det er jo lidt et åbent spørgsmål i forhold til, hvor uvillig man i virkeligheden har været. For vi nåede aldrig til en situation, hvor der for alvor kom gang i forhandlinger, fordi uenighed om detaljer skyggede for det.

- Nu har vi en regering, som har et entydigt udgangspunkt. Og som i forhold til at finde flertal - hvis det er med vores parlamentariske grundlag - altså alene skal finde balance over for et parti.

Spørgsmål: Angående topskat, er det det, I tror, Dansk Folkeparti kan gå med til? Det er jo mindre, end det I selv spillede ud med i 2025-planen, hvor I meget specifikt skrev, at I vil lette topskatten for alle indkomster under en million kroner?

- Vi har et ønske om, at markant færre danskere skal betale topskat eller bringes ud af topskat. Og det vender vi tilbage til, når vi fremlægger vores bud på Jobreform II, som vil have sigte på flere ting

- Som at lette skatten i bunden for folk, der går på arbejde, fordi det i sig selv bliver en barriere med høj skat på lave lønindkomster, som holder folk ude for arbejdsmarkedet.

Spørgsmål: I tre partier gik til valg på, at der enten skulle være nulvækst eller minusvækst i den offentlige sektor. Her står, at der skal være en årlig basisrealvækst i udgangspunktet 0,3 procent. Hvordan hænger det sammen?

- Med det råderum, der var i økonomien, var der ikke plads til både at skabe mulighed for, at det bedre kan betale sig at arbejde, og lade kernevelfærden vokse.

- Der har været en tendens til, at man har interesseret sig for det forkerte. Altså den her offentlige forbrugsprocent. Det offentlige forbrug er kun en del af de offentlige udgifter, og det er i virkeligheden måske den del, vi bedst kan lide.

- Forbrugsprocenten kan godt vokse mere end det, hvis vi for eksempel reducerer noget på SU, for det er ikke offentligt forbrug, men det er stadig skatteborgeren, der har betalt for det. Og i stedet bruge de penge på at løfte folks kompetencer.

/ritzau/