En håndfuld af de 66 udlændinge, der er på såkaldt tålt ophold i Danmark, er mistænkt for krigsforbrydelser. Justitsminister Mette Frederiksen vil smide dem ud, hvis det på nogen måde er muligt.
Afhuggede arme og ben. Massedrab. Forbrydelser mod menneskeheden.
Det er nogle af de hæsligheder, som en mindre gruppe af de 66 udlændinge, der er på tålt ophold i Danmark, kan have på samvittigheden.
»Det er sådan, at man kan være udelukket fra at få asyl i Danmark efter flygtningekonventionen, og der er en gruppe på fem personer, som er involveret i noget, der enten har at gøre med forbrydelser mod menneskeheden, freden eller deciderede krigsforbrydelser,« siger justitsminister Mette Frederiksen (S) efter torsdagens samråd om tålt ophold-ordningen.
De fem formodede krigsforbrydere har altså fået afslag på at få asyl i Danmark, men de kan - ligesom de øvrige 61 udlændinge på tålt ophold - ikke sendes hjem, da de har udsigt til at blive henrettet, tortureret eller en uforholdsmæssig lang fængselsstraf.
Det vil Dansk Folkeparti ellers meget gerne have. Derfor brugte retsordfører Peter Skaarup (DF), og Venstres delegation en del af sin spørgetid i samrådet i Folketingets Integrationsudvalg på at kræve handling fra justitsministeren.
Kunne ministeren ikke udfordre de konventioner, der forbyder os at sende dem hjem? Kan man fængsle de udlændinge, der er på tålt ophold? Ville det være muligt med en fodlænke, så man kan holde bedre styr på, hvor de er? Jo, måske og ja, lød svarene fra Mette Frederiksen.
»Jeg tager gerne en diskussion om, hvorvidt vi kan sanktionere de pågældende personer endnu mere, end det vi allerede gør i dag. Det kan være brugen af fodlænker. Det kan være økonomiske sanktioner eller andet,« siger hun.
Mette Frederiksen understreger, at en af hendes første gerninger som justitsminister var at bede Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet om at undersøge, om man på nogen måde kan stramme regelsættet for de personer, der er på tålt ophold.
»For vi ønsker dem ikke i Danmark. De er sådan set udvist fra Danmark og skal hjemsendes, når det overhovedet kan lade sig gøre,« siger hun.
Og det lyder jo meget fint, medgiver Peter Skaarup.
»Jeg synes egentlig, at ministeren siger nogle gode ting. Nu mangler vi så bare, at de her gode ord bliver til handling. Det har regeringen ikke været så god til indtil nu, så jeg er desværre skeptisk«.
Fælles for de 66 udlændinge på tålt ophold er, at de i deres hjemland er enten mistænkt eller dømt for alvorlige forbrydelser som drab, voldtægt, brandstiftelse, væbnet røveri eller krigsforbrydelser for blot at nævne nogle af uhyrligheder, som FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR godkender som grunde til at afvise asyl.
Og fælles for dem er, at de meget dårlige til at overholde den såkaldte meldepligt, der dikterer, at de - i nogle tilfælde dagligt - skal melde sig i Sandholm-lejren, så myndighederne har styr på, hvor de er.
I 2013 var der knap 4.000 sager fordelt på 35 personer på tålt ophold, hvor meldepligten ikke blev overholdt. Og i de første ni måneder af 2014 har der været godt 3.500 sigtelser for brud på meldepligten - fordelt på 33 personer.
De tal fik efter torsdagens samråd Radio24syvs reporter til at spørge Mette Frederiksen, om systemet ikke er en smule til grin.
»Jo, og det er derfor, at jeg tager det så alvorligt, som jeg gør«.
Under samrådet bekræftede justitsministeren oplysningerne om, at myndighederne ikke aner, hvor ti personer af personerne på tålt ophold er.
