Borgmestre i tre af landets mest trængte kommuner er frustrerede over, at de kun fik få eller ingen af de cirka 3.900 arbejdspladser, som regeringen har besluttet at flytte fra hovedstaden til provinsen.

Flere økonomisk trængte kommuner fik kun få af de cirka 3.900 statslige arbejdspladser, som regeringen har besluttet at flytte fra hovedstaden til provinsen. Lolland Kommune og Langeland Kommune fik ingen, mens Bornholms Regionskommune fik fem, og det er selvom de tre kommuner er blandt de dårligst stillede i Danmark. Og det frustrerer borgmestrene i kommunerne, som siden 2007 har modtaget millioner via flerårige udviklingsaftaler med Indenrigsministeriet, skriver Politiken.

Borgmester på Bornholm, Winni Grosbøll, siger til Politiken, at chancen for at give kommunen en saltvandsindsprøjtning er forpasset:

»Grunden til, at vi i mange år har haft en udviklingsaftale med Indenrigsministeriet, er jo, at vi har et strukturelt problem og en skæv befolkningssammensætning med mange ældre og få mennesker i arbejdsstyrken. Og flytningen af de statslige arbejdspladser er udlagt som et forsøg på at skabe arbejdspladser og give mulighed for, at veluddannede også kan få jobs uden for de store byer. Der synes jeg, det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, at man så forbigår de tre kommuner, som har det allersværest på den front. Jeg forstår det faktisk ikke,« siger Winni Grosbøll til Politiken.

Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen roser regeringens initiativ, men påpeger samtidig, at mange af de statslige job er flyttet til områder, hvor der i forvejen er høj vækst.