10. december 2013: Morten Bødskov kaldt i samråd om sagen. Et samråd, der kan vise sig at udløse så meget mistillid til ministeren, at han må forlade sin post.
9. december 2013: Morten Bødskov undskylder, at han fejlinformerede Retsudvalget om Christianiabesøg.
19. november 2013: Tillidsfolk i Politiets Efterretningstjeneste anklager PET-chef Jakob Scharf for at have gennemtvunget, at der blev kigget i Pia Kjærsgaards kalender for at lægge Christiania-besøget på en dato, hvor hun ikke kunne deltage. Samme dag udsender justitsminister Morten Bødskov en udtalelse, hvori han beskriver forløbet omkring Pia Kjærsgaards og Retsudvalgets besøg.
2012-2013: Morten Bødskov kritiseres skarpt for håndteringen af den såkaldte Im-sag af især Enhedslisten. Sagen drejede sig om den syvårige Im Nielsen, der blev udvist af Danmark, fordi Ims stedfar i foråret 2012 døde af kræft. Dødsfaldet betød, at Im og hendes mor, der er af thailandsk afstemning, pludselig mistede deres juridiske tilknytning til Danmark, selvom Im gik i skole, og moderen var ved at uddanne sig til social- og sundhedsmedhjælper. Morten Bødskov nægtede i begyndelsen at blande sig i sagen, da han ikke ville lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Efter 335 dages kendskab til sagen ender Morten Bødskov dog med at lave en særlov, der giver Im og hendes mor mulighed for opholdstilladelse. Det sker efter massivt pres fra blandt andet Enhedslisten.
3. juni 2013: Bødskov får flertal i Folketinget til at vedtage den omstridte offentlighedslov. Offentlighedsloven er blevet stærkt kritiseret af en række partier i Folketinget, herunder Enhedslisten, som er regeringens parlamentariske grundlag. Loven bliver kritiseret for at mindske åbenheden i den offentlige forvaltning. Det er blevet vurderet, at en række politiske skandalesager, såsom Kinnock-sagen og Solcellesagen, ikke var kommet frem under den nye offentlighedslov. En Gallup undersøgelse viser, at Morten Bødskovs popularitet styrtdykker som følge af loven.
4. oktober 2011: Bødskov bliver udpeget som justitsminister i Helle Thorning-Schmidts nye regering.
2005-2011: Morten Bødskov er formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
2001: Bødskov bliver valgt ind i Folketinget.
1994-2000: Bødskov vælges som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i 1996. Posten som formand i DSU overtager Morten Bødskov fra Henrik Sass Larsen.
1991-1994: Morten Bødskov studerer politik og administration på Aalborg Universitet. Studerer senere administration på RUC, men afleverer aldrig sit speciale.
1990: Bødskov bliver student fra Viborg Amtsgymnasium.
1984: Morten Bødskov melder sig som 14-åring ind i DSU.
1. maj 1970: Morten Bødskov fødes i Karup som søn af lærer Peter Bødskov og plejehjemsassistent Hanne Bødskov.
KILDE: berlingske research
