Efter hårde sammenstød mellem fagbevægelsen og regeringen overvejer flere fagforbund at trække deres økonomiske støtte til en rød regering, der alligevel ikke kæmper arbejdernes sag.

Skuffelsen over Socialdemokraternes politiske linje er nu så stor, at flere fagforbund overvejer at trække deres økonomiske støtte til partiet.

Det skriver Berlingske søndag.

Dansk El-Forbund og Malerforbundet har i en årrække fast støttet venstrefløjens partier med kontanter til kampagner under folketingsvalg. Men især regeringens afvisning af at ændre dagpengereglerne og sammenbruddet i trepartsforhandlingerne får nu de to forbund til at tage støtten op til revision.

Formand for Dansk El-Forbund og medlem af LOs daglige ledelse Jørgen Juul Rasmussen understreger, at det er kongressen i forbundet, der afgør, hvordan den million kroner, som er afsat til politisk arbejde, skal bruges.

- Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det første år med den nye regering og de frustrationer, vi har omkring trepart og dagpenge, har rejst en diskussion om, hvorvidt vi fortsat skal støtte S og SF med kroner og øre, eller om vi vil drive vores politiske arbejde på en anden måde, for eksempel ved at bruge pengene på vores egne kampagner, siger han.

Dansk El-Forbund brugte en halv million kroner i direkte støtte til S, SF og Enhedslisten for at få dem tilbage til magten i 2011.

Også Malerforbundet er parat til at revurdere sin økonomiske støtte til venstrefløjens partier, der beløber sig til en tikrone per medlem under folketingsvalg. Ved sidste valg i 2011 blev det til 100.000 kroner.

Kriteriet for at uddele støtte er, at partierne kæmper arbejdernes sag. Men det har formand Jørn Erik Nielsen svært ved at se har været tilfældet, efter regeringen kom til magten.

- Vi diskuterer, om det er en selvfølge at smide gode penge efter dårlige. Det kunne godt være en mulighed at skubbe støtten længere ud mod venstre til Enhedslisten. Men det kan også være, at vi bliver så trætte af det, at vi vælger at sige, at vi ikke vil støtte politik mere, siger formanden.

Dansk Metal støttede også Socialdemokraterne økonomisk frem mod sidste valg, men formand Claus Jensen understreger, at økonomisk støtte ikke vil blive udløst per automatik i en bestemt retning.

- Hvis vi støtter nogen økonomisk, skal det være nogle partier, der bakker op om den danske model, og som gør det i praksis og ikke kun med ord. Vi vil også lægge vægt på, hvad de gør i forhold til uddannelse, der er en vigtig sag for os. Det er nogle vurderinger, vi vil tage før et valg, siger han.

Flere af de store LO-forbund støtter ikke længere Socialdemokraterne direkte – LO sløjfede selv sin direkte støtte i 2003. Men flere forbund gør det indirekte ved eksempelvis at låne partiet kursusejendomme eller lancere annoncekampagner, der lægger sig tæt på partiets politik.

Partiernes regnskaber for 2011, som Berlingske er kommet i besiddelse af, viser også et tæt økonomisk samarbejde. Socialdemokraterne fik således stor økonomisk støtte fra de faglige organisationer i valgåret 2011. I 2010 modtog Socialdemokraterne cirka 2,1 millioner kroner. I 2011 modtog partiet 9,53 millioner kroner.

Ifølge professor i historie ved Roskilde Universitet Claus Bryld vil det være »alvorligt for Socialdemokraterne«, hvis den økonomiske støtte fra fagforbundene svinder fremover.

- Der er gammel tradition for, at Socialdemokraterne støtter fagbevægelsen, og fagbevægelsen støtter Socialdemokraterne. Det er mere eller mindre gået i opløsning med trepartsforhandlingerne, der faldt til jorden. Hvis vi samtidig ser flere fagforbund trække deres økonomiske støtte til partiet, vil det være meget alvorligt både økonomisk og – endnu mere – symbolsk, siger Claus Bryld.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, vil ikke kommentere, hvilke konsekvenser det vil have for partiet at miste den økonomiske støtte, men understreger, at den symbolske støtte er afgørende.

- Det er vigtigt med støtte fra fagbevægelsen, for vi har et fælles syn på samfundet. Vi vil skabe bedre uddannelser og flere arbejdspladser. De mål deler vi, siger ordføreren.

SMS

Tophistorier

Familie og venner tog gribende afsked: Hanne Bech Hansen døde 'pludseligt'

Familie og venner tog gribende afsked: Hanne Bech Hansen døde 'pludseligt'

Hemmeligheden bag sejren: Derfor vandt Wozniacki finalen
Caroline Wozniacki var aggressiv i sine returneringer, og det gav pote for danskeren, der søndag morgen dansk tid vandt WTA-turneringen i Tokyo.

Hemmeligheden bag sejren: Derfor vandt Wozniacki finalen

Slæbebåd i København vil bare IKKE forsvinde: 'Jeg er ved at blive helt hvidhåret af grå hår'
Sådan så slæbebåden ud i foråret 2014 efter en storm. Båden har tidligere givet store problemer for både Københavns Kommune og bestyrelsen i Amager Strandpark, og her godt to år senere ligger vraget stadig ved strandparken.

Slæbebåd i København vil bare IKKE forsvinde: 'Jeg er ved at blive helt hvidhåret af grå hår'

Ung pige styrtet ned fra skrænt - kørt væk i ambulance

Ung pige styrtet ned fra skrænt - kørt væk i ambulance

Nu får lakridspiben en anden lyd: Her skal du være 18 år for at købe lakridsen
Rundspørge om Lakridspiber 1

Nu får lakridspiben en anden lyd: Her skal du være 18 år for at købe lakridsen

Brøndby-træner efter chanceorgie: Kunne have endt 8-4
COP105. Brøndby-OB møder hinanden i Superligaen søndag d. 25 september. Brøndbys Cheftræner Alexander Zorniger

Brøndby-træner efter chanceorgie: Kunne have endt 8-4

Russiske hackere afslørede Wiggins i løgn: Nu taler han ud om sine indsprøjtninger
Bradley Wiggins forklarer sig i Andrew Marr Show på BBC.

Russiske hackere afslørede Wiggins i løgn: Nu taler han ud om sine indsprøjtninger

31 usandheder på en uge: Trump afsløret i løgn på løgn på løgn
Trump skal måske lige have dobbelttjekket nogle af sine påstande.

31 usandheder på en uge: Trump afsløret i løgn på løgn på løgn

Hitter på Facebook