Sympatikonflikter er aldrig før iværksat som led i offentlige overenskomstforhandlinger, siger professor.
København. Fagbevægelsen forbereder sig på at kunne iværksætte sympatikonflikter, hvis et fagforbund udsættes for pres, hvor overenskomstsystemet for eksempel bliver brugt til at skaffe finansiering til reformer af den offentlige sektor.
Det skriver Politiken søndag.
Meldingen er et klart signal til arbejdsgiverne forud for overenskomstforhandlingerne næste år.
Formanden for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo Christensen, siger til Politiken, at der er etableret en fælles tænkning om ikke at efterlade "nogen på bagperronen".
Som formand for Danmarks Lærerforening spillede Anders Bondo en central rolle i lærerkonflikten, da de danske skolelærere blev lockoutet i april 2013.
Forhandlingsfællesskabet repræsenterer godt 570.000 offentlige lønmodtagere. Bondo vil ikke tage forskud på sympatikonflikter:
- Men jeg kan sige, at det er det, vi sidder og snakker om, siger han til Politiken.
FOA's formand, Dennis Kristensen, der er medlem af Forhandlingsfællesskabet, mener, at der i dag er større parathed i fagbevægelsen til at reagere kollektivt.
- Vi ser besparelser og nedskæringer, samtidig med at vi er ved at være på vej ud af den økonomiske krise. Det er med til at øge viljen til sympatikonflikter.
- Jeg tør ikke sige, om alle organisationer vil sige, at selvfølgelig gør vi det. Men jeg tror, at FOA vil sige ja, siger Dennis Kristensen til Politiken.
Hvis fagbevægelsen ender med at iværksætte sympatikonflikter som led i de offentlige overenskomstforhandlinger, vil det være et historisk skridt. For det er aldrig sket før.
Det siger professor Jesper Due fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet til Politiken.
/ritzau/
