Færdig som formand om halvandet år
Sagen om betalingsringen gør ondt på SF, og Villy Søvndal er færdig som formand for partiet inden for halvandet år, vurderer politisk kommentator
Sagen om betalingsringen gør ondt på SF, og Villy Søvndal er færdig som formand for partiet inden for halvandet år, vurderer politisk kommentator
Det ser ikke godt ud for SF, og det gør ondt for partiet. Det er et kæmpe nederlag for partiet, hvis betalingsringen om København droppes, vurderer Michael Kristiansen.
- Man kan rolig sige, at Villy Søvndal er dumpet. Betalingsringen har været SF´s store mærkesag, så derfor er det et nederlag for SF, siger Michael Kristiansen.
Han tror ikke på, at Villy Søvndal står i spidsen for partiet ved næste valg. Villy Søvndals tid kan være forbi allerede om halvandet år, siger Michael Kristiansen.
ER SØVNDAL FÆRDIG SOM FORMAND FOR SF? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Han mener, at betalingsringen også er en tabersag for statsminister Helle Thorning Schmidt og hele regeringen, og det kommer til at koste stemmer.
- Regeringen rammer bunden, for der er næsten ikke flere løfter at bryde. Det bliver en lang proces at genoprette partierne, der i forvejen klarer sig dårligt i meningsmålingerne, siger Michael Kristiansen.
Og Villy Søvndal kan allerede begynde at rette op på 'skaderne' onsdag morgen, hvor han får en travl dag på kontoret i morgen, da han skal forklare sig over for baglandet i SF. Det mener politisk kommentator Rasmus Jønsson.
- Betalinsringen har været en mærkesag for SF, så derfor bliver det ikke sjovt for Villy Søvndal, når han skal prøve at lukke ned for kritikken. Det lugter lidt af et nederlag, siger Rasmus Jønsson.
Kan Villy Søvndal rejse sig som formand for SF, eller kan han lige så godt gå af nu?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.
Han mener dog ikke, at SF vil forlade regeringen.
- Det tror jeg ikke på. Jeg tror, at de bliver, på trods af at krisen om betalingsringen, siger Rasmus Jønsson.