- Dette bliver forhåbentlig min sidste rokade.

Det sagde Helle Thorning-Schmidt 12. december 2013, da Holger K. Nielsen overtog Villy Søvndals post som udenrigsminister. Siden har hun lavet to mere.

På sine tre år som regeringsleder er hun i fuld gang med at slå rekorden som den statsminister, der har lavet flest rokader. Siden 1956 er der kun en statsminister, der har lavet flere rokader, nemlig Anker Jørgensen.

Se billederne: Her er alle Thornings rokader

Og hver eneste rokade er hun blevet presset ud i. Enten på grund af intern ballade i et af regeringspartierne (SF), eller fordi ministre har måttet trække sig på grund af skandaler: Morten Bødskov, Uffe Elbæk, Christian Friis Bach.

Læs også: Vestagers lønspring i Bruxelles - så meget stiger hun

Værst var det netop, da hun udnævnte Holger K. Nielsen til udenrigsminister og Jonas Dahl (SF) til skatteminister. De to fik kun 49 dage på deres poster, så gik SF-formand Annette Vilhelmsen af efter et dramatisk internt opgør og trak SF ud af regeringen.

Nu forlader den person, der flere gange er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde person, Margrethe Vestager, regeringen. Og ifølge BT's kilder tvivler den socialdemokratiske folketingsgruppe meget på, at regeringen kan vinde næste valg med Helle Thorning-Schmidt ved roret.