Tror du, politikerne er i stand til at bestemme, hvilke EU-love der er gode for Danmark, skal du stemme ja. Men hvis du ikke vil give dem den magt, skal du stemme nej, når der er folkeafstemning den 3. december.

Det er altså meget mere end ’bare’ et spørgsmål om et fælles europæisk politisamarbejde i Europol. Det er et spørgsmål om, hvorvidt danske politikere må gå amok i EUs store kagebuffet af love og sætte tænderne i de love, de synes ser lækrest ud.

Hvis du er en af de mange, der ikke er helt klar over, hvad vi skal stemme om, har du nu chancen for at blive klogere. BT forsøger nemlig at give dig et overblik over, hvorfor du skal stemme ja, eller hvorfor du skal stemme nej. Til det har vi fået EU-ekspert Lars Hovbakke Sørensens udlægning af, hvad afstemningen groft set handler om.

»Hvis du vil være 100 procent sikker på, at Danmark fortsat kan være med i samarbejde med andre EU-lande om terrorbekæmpelse, menneskehandel, narkotikahandel og andre former for grænseoverskridende kriminalitet, skal du stemme ja,« siger EU-eksperten til BT og fortsætter med argumentet for at stemme nej:

»Vil du være 100 procent sikker på, at vi aldrig i fremtiden kan risikere at blive påtvunget en fælles udlændingepolitik, skal du stemme nej. Politikerne har givet en garanti for et nej til fælles udlændingepolitik, som man kan stole 99 procent på. Men det er et politisk løfte – ikke en juridisk garanti,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Hvis du stadig læser med og ikke helt er blevet klogere på den indviklede afstemning, er der måske hjælp at hente i Tænketanken EUROPAs forklaring af, hvad de forskellige sider siger om afstemningen.

Tænketanken EUROPA peger på fem grunde, ja-siden giver for at stemme ja:

  1. Hvis du vil være 100 procent sikker på, at Danmark også i fremtiden deltager i Europol, skal du stemme ja til en tilvalgsordning.
  2. Hvis du synes, det er en god ide, at Folketinget får mulighed for fra sag til sag at beslutte, om en EU-lov er i dansk interesse, skal du sætte kryds i firkanten med ja.
  3. Danmark bliver ikke den del af EUs fælles asyl- og indvandringspolitik, for det har politikerne lovet. Så hvis du tror på politikernes løfte, kan du trygt stemme ja.
  4. Ved at stemme ja til tilvalgsordningen får Danmark fuld indflydelse på, hvordan EUs politik udvikler sig, på de områder vi deltager i.
  5. Danske borgere og virksomheder får enklere regler og samme vilkår som alle andre i EU, hvis vi får en tilvalgsordning. Det er en kæmpe fordel for danske virksomheders konkurrenceevne, og borgere får hurtigere behandling af sager.

På den anden side giver nej-siden også fem grunde til at stemme nej til tilvalgsordningen, ifølge Tænketanken EUROPA:

  1. Vil du være sikker på, at Danmark formelt set bevarer suveræniteten, skal du stemme nej.
  2. Mener du, at politikerne ikke skal kunne tilslutte sig EU-love, så snart de har et flertal, skal du sætte dit kryds i firkanten med nej.
  3. Hvis du stoler på, at politikerne kan få godkendt en parallelaftale med EU, der sikrer, at vi kan samarbejde på de områder, som vi ønsker, kan du trygt stemme nej.
  4. Uden en tilvalgsordning har Danmark stadig mulighed for selv at tilpasse lovgivningen til mange af EUs regler uden at være en del af et overstatsligt samarbejde, mener nej-siden.
  5. Danske borgere og virksomheder kan blive tvunget til at anerkende afgørelser fra andre EU-landes domstole i grænseoverskridende sager. Så hvis du ikke ønsker, at en udenlandsk domstol kan få indflydelse i en grænseoverskridende sag, skal du stemme nej til tilvalgsordningen.

Stort set samtlige partier på Christiansborg er enige om, at Danmark fortsat skal være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, der bekæmper kriminalitet på tværs af landegrænser. Det fortæller Catharina Sørensen, der er forskningschef i Tænketanken EUROPA, til BT.

I øjeblikket har Danmark et retsforbehold, men vi er med i Europol. I fremtiden kan vi risikere at skulle stå uden for det fælles europæiske politisamarbejde, hvis ikke vi stemmer ja til tilvalgsordningen.

Stemmer vi nej kan vi dog stadig være med i Europol, hvis vi får en parallelaftale. Vi kan dog ikke være 100 procent sikre på at få sådan en aftale.

Er du stadig forvirret og i tvivl om, hvor krydset skal sættes den 3. december, kan du måske blive klogere på Justitsministeriets hjemmeside om folkeafstemningen.