Kun 7,5 procent af dem, der tager danske dagpenge med til udlandet, får et job. Danske dagpenge er langt højere end lønniveauet i østeuropæiske lande. De nye tal skaber bred politisk bekymring.
Spørgsmålet om danske dagpenge, der eksporteres til danskeres og udlændinges jobsøgning i udlandet, skaber nu forøget bekymring på Christiansborg.
I et nyt svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg gør beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) det nemlig klart, at blot 7,5 procent af de 937 danskere og EU-borgere, som fra midten af 2013 og frem til 1. kvartal i 2014 benyttede sig af deres ret til at tage danske dagpenge med til udlandet i tre måneder, rent faktisk kom i arbejde, skriver Berlingske.
Og det er for lidt, mener Mette Frederiksen:
»Jeg synes, at tallet er meget lille. Det er for få, der kommer i arbejde. Og derfor har jeg også fundet anledning til at indskærpe over for blandt andet a-kasserne i Danmark, at de sikrer sig, at reglerne bliver overholdt, når deres medlemmer tager dagpenge med ud af landet,« siger hun.
Ministeren er derfor også »meget bekymret« over, at EU-Kommissionen har foreslået at udvide lediges ret til dagpengeeksport, så de for fremtiden skal kunne tage dagpenge med til udlandet i dobbelt så lang tid som i dag – seks måneder.
»Det mener jeg virkelig, at vi skal kæmpe imod fra dansk side, hvis den nye kommission har tilsvarende idéer. Tre måneder er rigeligt – især taget i betragtning, at der ikke er særligt mange, der kommer i arbejde. Der skal ikke åbnes yderligere op for det her,« siger hun.
De nye oplysninger om, hvor sjældent ledige kommer i arbejde efter dagpenge- eksport, kommer i kølvandet på en række svar til Folketinget fra beskæftigelsesministeren om området, der samlet set har givet anledning til politisk bekymring. For nylig blev der eksempelvis rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt udenlandske arbejdsformidlinger rent faktisk fører en ordentlig kontrol med, om modtagere af danske dagpenge i udlandet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Og i en næsten dugfrisk opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til Folketingets Finansudvalg fremgår det, at satsen for danske dagpenge er markant højere end lønniveauet i de østeuropæiske lande, hvortil dagpengeeksporten er hastigt stigende i disse år.
Ifølge regeringen er det gennemsnitlige lønniveau i henholdsvis Estland og Polen således på 6.783 og 5.700 kroner om måneden, hvilket er langt mindre end den maksimale danske dagpengesats på knap 17.000 kroner om måneden.
Med andre ord ville en modtager af danske dagpenge i disse lande potentielt skulle gå ganske markant ned i indkomst for at tage et job frem for at fortsætte på understøttelse.
I samlet flok kræver de fire blå partier, at man tager et grundlæggende opgør med de nuværende regler ved at lade dagpengesatsen variere efter leveomkostningerne i det land, man ønsker at tage til for at søge arbejde.
»Det er stærkt bekymrende, at så få kommer i arbejde. Der ligger desværre en økonomisk fidus i at tage dagpenge med til udlandet, for de udenlandske myndigheder har intet incitament til at bruge deres ressourcer på at tjekke dig, og dagpengene er langt højere end lønningerne. Og det hul synes jeg ærligt talt, at vi skal lukke, før flere får øjnene op for, at det eksisterer,« siger Venstres medlem af beskæftigelsesudvalget, Jakob Engel-Schmidt (V), der de seneste måneder har stillet en række kritiske spørgsmål til dagpengeeksporten.
Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Brian Mikkelsen (K), er enig.
»Det er himmelråbende grotesk, og vi er til grin for vores egne penge. Det danske velfærdssystem har spillet fallit i forhold til hele EU-systemet, og derfor er vi nødt til at få sat en prop i det her hurtigst muligt,« siger han.
Men Jonathan Todd, der er talsmand for EUs socialkommissær, skriver i en mail til Berlingske, at den såkaldte indekseringsmodel, som de borgerlige partier foreslår, er i strid med EU-reglerne. Det skyldes en forordning fra 2004, som Danmark selv tilsluttede sig under VK-regeringen.
Udfordrende EU-regler
Mette Frederiksen mener af samme grund ikke, at »danskerne kan bruge forslaget til noget«.
»Det kunne jo være, at man skulle rette fokus hen på de områder, hvor man rent faktisk kan gøre en forskel,« siger ministeren.
Jakob Engel-Schmidt fra Venstre anerkender, at der er en udfordring ved forslaget, hvad angår de nuværende EU-regler.
»Men de EU-regler kan Danmark jo arbejde for at få ændret,« som han siger.
Han understreger dog, at han er åben over for andre og bedre løsninger.
»Det vigtige for mig er, at man får løst det her problem. Og det er jo altså lige nu Mette Frederiksens ansvar, fordi det er hende, der er minister,« siger han.
Den såkaldte dagpengeeksport er steget med over 20 procent fra 2010 og frem til 2013, hvor der var 1.265 mennesker, der tog deres dagpenge med til udlandet. I samme periode er antallet af østeuropæere, der – fordi de er medlem af en dansk a-kasse – tager danske dagpenge med til udlandet, syvdoblet til i 2013 at dreje sig om 354 personer. Den samlede regning for dagpengeeksport var i 2013 på 49 millioner skattekroner.
