Ex-forsvarschef får ansvar for Afrika

Tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen skal i fremtiden bl.a. stå for "samtænkning" af den civil-militære indsats i Afrika.

Forsvarsminister Søren Gade (V) har endelig fundet ud af, hvad tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen skal lave for sin milliongage.

I et brev til partierne bag forsvarsforliget skriver Søren Gade, at Tim Sloth Jørgensen i sin nye stilling som såkaldt kommitteret i Forsvarsministeriet vil "stå til rådighed for samtlige ministerier og i den forbindelse kunne varetage større og krævende opgaver for statsadministrationen".

- Herunder vil han specifikt udføre opgaver for Forsvarsministeriet, hvor han primært vil skulle beskæftige sig med større enkeltsager af væsentlig betydning for ministerområdet. I den forbindelse vil han blandt andet blive involveret i arbejdet med udvikling af veteranpolitik, samtænkning af den civil-militære indsats i forbindelse med internationale operationer samt initiativer, der gennemføres af FN og de nordiske lande i Afrika, forklarer forsvarsministeren.

Flere partier har undret sig over, at Tim Sloth Jørgensen fortsætter med uændrede løn- og pensionsforhold på trods af, at han selv valgte at fratræde stillingen som forsvarschef i kølvandet på skandalen med jægerbogen. Specielt da Forsvarsministeriet hidtil, uden større militær præcision, kun har kunnet forklare, at den nu tidligere forsvarschef skal "løse opgaver". Blandt andre har Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen, kaldt det en stilling som giver gode muligheder for at forbedre sit handicap på golfbanen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: