KØB PLUS!

EU's skatteydere fredes for flere bankredninger

EU-landene er enige: Det skal være slut med skattefinansierede bankredninger. Diskussionen om nye opløsningsregler for banker er i gang.

EU’s stats og regeringschefer er nået længere med moderniseringen af EU’s banksektor end der oprindeligt var lagt op til. Ikke kun er det lykkedes at skabe enighed om et fælles banktilsyn.

I nat tog de 27 politiske ledere også fat på de første diskussioner om, hvordan man opløser en nødlidende bank. Og lige som det foregår i Danmark i dag, bliver det i fremtiden udelukket, at statskasser skal træde til for at bruge skattepenge på bankredninger. I fremtiden må branchen selv bære omkostningerne, fastslog den tyske forbundskansler Angela Merkel og den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på hver deres pressemøde, da topmødet gik til nattepause for at fortsætte fredag formiddag.

- Ud over tilsynet har vi også berørt diskussionen om en måde, hvorpå man kan afvikle nødlidende banker. Der ligger ikke et forslag på nuværende tidspunkt, men det blev slået fast, at det ikke skal være skatteborgerne men tværtimod bankerne selv, der skal rydde op, hvis en bank kommer i problemer. Det kommer til at stå ind til flere gange i konklusionerne, og jeg har selv været involveret i diskussionerne. Vi har ikke forslaget nu, og derfor tager vi ikke stilling til det endnu, sagde Helle Thorning-Schmidt.

- Afviklingsmekanismen handler om, at præsidenten for ECB også skal have et retligt grundlag for i givet fald at kunne afvikle banker, som er under ECBs tilsyn. Denne afviklingsmekanisme må ikke være på skatteydernes regning, men den må netop indrettes sådan, at de, som er ansvarlige for bankernes fejludvikling, også bærer byrderne. Det var i dag et meget vigtigt punkt, som vi har talt om, sagde Angela Merkel.

Forbundskansleren betegner en opløsningsmekanisme som en vigtig nyskabelse:

- Hvis præsidenten for ECB fører tilsyn med bestemte banker, så må han også have de retlige muligheder for ikke bare at rekapitalisere via ESM, men også at lukke en bank, hvis den er fuldstændig ineffektiv. Det handler ikke om bail-out eller bail-in, altså om store finansielle summer - de må komme via rekapitalisering fra ESM. Det handler mere om de retlige muligheder for at tilsynsmyndigheden kan få indflydelse på en bank, uanset nationalitet, for at kunne afvikle den. Den mulighed er der ingen europæiske institutioner, som har i dag.

Helle Thorning-Schmidt fastslog, at når man står over for grænseoverskridende banker, »er det spændende med et grænseoverskridende tilsyn«.

- Vi står nu med et fælles banktilsyn. Det er et forslag, som kun har været diskuteret i ganske få måneder. Jeg er helt sikker på, at man kommer godt og fornuftigt videre med forslaget og med den anden del, der vedrører hvordan man afvikler nødlidende banker. Du siger, at grænseoverskridende banker kræver grænseoverskridende tilsyn. Kræver det også en grænseoverskridende opløsningsmekanisme?

- Det kan det meget vel gøre. For mig giver det mening, at hvis man i eurolandene har en tilsynsmekanisme at man så også har en mekanisme i forhold til afvikling. Det ligner ret meget med det, vi har derhjemme med Finansiel Stabilitet, hvor man også har en afviklingsmekanisme. Så på den måde hænger de to ting sammen.

Men er det så noget for danske banker at deltage i et sådant fælles system?

- Det skal vi ikke tage stilling til nu. Det er rigtigt, at vente til vi har den endelige pakke. Vi har ikke set forslagene. De eksisterer ikke i dag. Vi lader eurolandene gå videre. Det er der enstemmig opbakning til. Herefter tager vi stilling til, om Danmark skal være en del af det. Det gør vi først, når har den endelige pakke.

Helle Thorning-Schmidt oplyser, at der under hele topmødet har været klar vilje fra alle eurolande til at inkludere ikke-eurolandene så meget som muligt. Det bekræftede den tyske forbundskansler.

- Vi har hele tiden gjort det tydeligt, at alle de aftaler, vi indgår for eurozonen, også er åbne for alle andre medlemsstater, der gerne vil arbejde med, sådan som vi også lavede finanspagten, og det blev hilst meget velkomment af ikke-eurolandene.