Regeringen lover, at EUs asylpolitik ikke vil snige sig ind ad bagdøren med et ja 3. december. Men den garanti holder ikke, vurderer juraprofessor. Samtidig modsiges Løkke af et andet ja-parti.
Bliver Danmark en del af EUs fælles asyl- og indvandrerpolitik, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen 3. december? Spørgsmålet splitter partierne på Christiansborg.
Fælles asylpolitik vil blandt andet betyde fordeling af flygtninge også til Danmark. Måske derfor har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovet, at »solen brænder ud«, før vi bliver en del af EUs asylpolitik uden en ny folkeafstemning.
»Det står fuldstændig klart, hvilke 22 retsakter vi tilvælger - det handler om Europol, børneporno, pædofiliringe og så videre. Det står klart, at asyl- og flygtningeområdet vil vi ikke ind i,« sagde Løkke i starten af november.
Sammen med Socialdemokraterne og de Konservative har Venstre givet en skriftlig garanti. Og nu bliver det lidt teknisk:
Den tilvalgsordning, som ja-partierne vil erstatte retsforbeholdet med, gælder for hele retsområdet.
Det lovforslag, som ligger til grund for folkeafstemningen, nævner ikke, at asyl- og indvandringsområdet er undtaget. Garantien fra de tre ja-partier er derimod skrevet ind i en såkaldt bemærkning til lovforslaget. Heri fremgår det, at de kræver en folkeafstemning forud for dansk deltagelse i asylpolitikken.
Det er »en luftig politisk garanti«, lyder vurderingen fra juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet.
»Nogle vil sige, at den slags politiske garantier er alvorlige. Men det ændrer ikke ved, at i forhold til grundloven, så overlader vi kompetencen på hele retsområdet til EU med et ja,« siger han.
Hvis Løkke og co. virkelig vil give en vandfast garanti til danskerne, kræver det bare »en meget lille tilføjelse til lovteksten«, lyder det:
»Lovteksten siger, at vi overgiver kompetence til EU på hele det retslige område - inklusiv asylområdet. Hvis man ønsker at give en garanti for, at asylpolitikken ikke skal med, så skal man ændre lovteksten. Man skal bare skrive, at kompetencen overgives med undtagelse af de to traktatbestemmelser om asyl- og indvandring. Så er det klaret.«
Det er ikke kun nej-partierne og juraprofessoren, der mener, at et ja 3. december baner vejen for dansk deltagelse i EUs asyl- og indvandringspolitik. Det mener også ja-partiet SF, der gerne ser, at Danmarks asylpolitik skiftes ud med EUs ditto.
Regeringen og de andre asyl-skeptiske partier forvirrer debatten ved at lade som om, et »ja« ikke på sigt kan åbne op for asylpolitikken, siger medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken (SF):
»Hvis vi stemmer nej, er vi totalt afskåret fra at være med i EUs asylpolitik. Så hvis folk gerne vil være med, så skal de sige ja. Så kan vi måske på et eller andet tidspunkt få flertal til at gå med i asylpolitikken,« siger hun og revser Løkkes garanti:
»Hvis man sparker en bold til hjørne, så er man ikke kommet af med den. Så kan den komme susende ind fra siden igen.«
Spørgsmål: Skader I ikke ja-siden og skaber forvirring ved at gå imod Løkkes garanti?
»Nej, man forvirrer billedet ved at sige, at asylpolitikken ikke er en del af det. Vi skal gerne i SF medgive, at asylpolitikken er kommet i et stramt korset, og det bliver en svær sag at få det igennem. Men vi er et skridt nærmere med et ja 3. december,« siger Margrete Auken.
