Valgstederne er lukkede og stemmerne tælles søndag aften op, efter den græske folkeafstemning, der er den foreløbige kulminationen på en lang og dyb strid mellem Grækenland og EU.
Især forholdet mellem EUs store pengetank Tyskland og det gældsplagede Grækenland har igennem længere tid været på frysepunktet, og der er blevet gravet dybt i - ikke bare i ordbogen - men også historiebøgerne for at finde passende verbale overgreb på modparten.
BT giver her et overblik over, hvorfor EU og Grækenland har så svært ved at enes.
Hvorfor er Grækenland så sure over reformkravene?
Grækerne har fået store mia-lån mod at gennemføre reformer, der skal bringe landets økonomi på ret kurs. Grækenlands samlede gæld er på mere end 2.400 mia. kr., og landet har behov for yderligere kapital for at kunne betale landets afdrag.
Den græske premierminister Alexis Tsipras har kaldt de krav, som Grækenland er blevet mødt med af de internationale kreditorer, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU, for en regulær ydmygelse - og har opfordret grækerne til at stemme 'nej' ved dagens folkeafstemning.
Reformkravene, som grækerne bliver mødt med, tæller alt lige fra den offentlige administration, pension- og skattesystemet, og gør voldsomt ondt på den almindelige græker. Især det lukrative pensionssystem er hårdt at undvære for grækerne, fordi mange familier alene overlever ved hjælp af deres bedsteforældres pensioner.
Mange grækere mener, at den såkaldte 'Trojka' stiller urimelige krav, lige som dens løfter om vækst som følge af sparekurven har hjulpet. Flere grækere er også tosset over, at de føler den store gæld, som har ramt landet, skyldes de griske bankers adfærd under krisen. Herunder også bankerne i Tyskland og Frankrig.
Det var netop et løfte om at afvise de ‘uretfærdige’ og ‘forfejlede’ reformer, der gav det græske venstreorienterede parti Syriza og den nuværende premierminister Alexis Tsipras så meget vind i sejlene, at de vandt det græske valg i januar 2015.
Magtskiftet har siden forværret forholdet mellem Grækenland og EU.
Hvad brokker EU sig over?
I EU er den store frygt, at det kan brede sig som ringe i vandet, hvis Grækenland får held til at glide ud af den planlagte hestekur.
Dels vil andre europæiske lande som Italien, Spanien, Portugal og Irland spørge sig selv om, hvorfor de skulle igennem en hård spareøvelse, hvis Grækenland får lov at slippe uden om. Dels kan Tsipras, hvis partiet får succes til at gradbøje EUs krav, skabe en generel interesse for EU-skeptiske partier i eurolandende.
Det er også værd at bemærke, at flere nuværende regeringer i EU allerede har skulle lægge arm i de hjemlige parlamenter, herunder med de EU-skeptiske partier, for at få støtte til de græske krisepakker. De vil altså lide et nederlag, hvis ikke reformerne også bliver gennemført.
Forestillingen om den forkælede og dovne græker lever også i bedste velgående. F.eks. har tal tidligere vist, at den almindelige tyskers privatformue er mindre end i Sydeuropa, hvilket gør det svært for de tyske vælgere at forstå, at de skal finansiere, at grækerne har levet over evne. Også de gamle østlande, hvor befolkningernes levestandard er lavere end i de gamle Vesteuropa, har haft et problem med, at Grækenland - og i det hele taget Sydeuropa - har fået så meget støtte.
Retorikken fra græsk side er også blevet skærpet og har strejfet tyske ømme punkter som nazi-fortid og krigsskadeerstatninger.
I marts truede den græske justitsminister, Nikos Paraskevopoulos, bl.a. med at beslaglægge tysk ejendom i Grækenland, hvis der ikke blev betalt krigsskadeerstatning.
