Den kommende EU-forordning om persondata kolliderer ikke med det danske krav om, at idrætsforeninger indhenter oplysninger om pædofilidomme hos deres frivillige. Det forsikrer EU-Kommissionen som reaktion på en ophedet debat.
Der er ikke noget til hinder for, at danske idrætsorganisationer kan fortsætte med at tjekke, om deres frivillige har været dømt for pædofili eller andre sexkrænkelser mod børn og unge.
Det fastslår EU-Kommissionen, efter at flere medier onsdag har beskrevet, at en ny persondataforordning fra EU fremover kan forhindre idrætsorganisationer i at indhente den slags oplysninger.
Men det er en misforståelse, lyder det fra EU-Kommissionen.
»Forslaget til persondataforordning tillader eksplicit myndigheder at overholde eksisterende lov som den danske lov, som hindrer sexkrænkere i at få adgang til lokale sportsklubber og blive ansat som for eksempel trænere for børn og unge,« lyder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark.
»Selv om data om dømte indgår som »følsomme data«, så kan disse data håndteres, når håndteringen er nødvendig for at holde given lovgivning, både EU-lovgivning og national lovgivning, herunder den danske lovgivning fra 2005,« hedder det.
Flere borgerlige politikere havde ellers meldt sig klar til at kæmpe for at få revideret den kommende persondataforordning, så den ikke ville stikke en kæp i hjulet for den danske praksis. Men det bliver slet ikke nødvendigt, fremgår det af EU-Kommissionens udmelding.
Kommissionen tilføjer, at der eksisterer et andet EU-direktiv, som tillader arbejdsgivere at indhente personoplysninger ved ansættelse af personer, som er i direkte kontakt med børn og unge.
