SF og Enhedslisten fremlægger nu en række alternative forslag til regeringens bebudede besparelser på 2,5 milliarder kroner på næste års ulandsbudget.
Mens regeringen og dens parlamentariske grundlag de seneste uger har stået urokkeligt over for hinanden i kernespørgsmålene om dagpenge og milliardbesparelser på udviklingsbistanden, ser et uventet milliardbeløb fra EU nu ud til at kunne optø forhandlingerne i Finansministeriet. Det skriver Berlingske.
Danmark står til at få en større sum penge tilbage fra sit EU-kontingent, og sammen med en række andre finansieringskilder fremlægger SF og Enhedslisten nu en alternativ finansieringsplan, som skal afbøde de største besparelser på ulandsbistanden.
»Der er rigtig meget, der tyder på, at det er et stort beløb, der kommer retur fra EU. Det er klogere at betale udgifter til flygtninge via penge, vi får tilbage fra kontingentet til EU, end ved at skære på udviklingsbistanden,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø).
Ifølge kilder tæt på regeringen er det korrekt, at Danmark står til at modtage et større beløb, som skyldes en korrektion i EUs regnemetoder 20 år tilbage i tid. Lande som Storbritannien og Holland har betalt for lidt i EU-kontingent gennem årene, mens Danmark har betalt for meget.
SF og Enhedslisten satser på, at Danmark kan få hele 2,4 milliarder kroner retur, men beløbet er formentlig tættere på én milliard kroner, oplyser kilder til Berlingske. Tallet er ikke endeligt bekræftet fra hverken Europa-Kommissionen eller regeringen endnu og bliver det formentlig først i næste uge. Dermed dumper den europæiske check direkte ned i finanslovforhandlingernes afgørende fase, og regeringstoppen er ikke afvisende overfor, at pengene kan bruges til en ekstra pulje til eksempelvis verdens fattige, erfarer Berlingske. Dermed kan EU-pengene være den løftestang, som bidrager til at bære en rød finanslov igennem. Men intet er afgjort endnu.
Ifølge SF-leder Pia Olsen Dyhr (SF) er det »ikke så dårligt«, selv om der måske blot er tale om en milliard kroner i stedet for de 2,4 milliarder kroner, som støttepartierne sætter næsen op efter.
»Vi kan også sige en halv milliard bare for at komme de bekymrede finansministerielle regnedrenge i møde og så sige, at hvis vi oplever, at det ser anderledes ud i 2015, så vil vi gerne forpligte os på at finde pengene i 2015,« siger hun.
Højst opsigtsvækkende erklærer Enhedslisten sig samtidig parat til at finde 400 millioner kroner på udviklingsbistanden og argumenterer med, at der nærmere er tale om erhvervsstøtte til danske virksomheder end om hjælp til fattige mennesker i ulandene.
»Vi er selvfølgelig villige til at indgå i en dialog, og der er penge, som man i dag kalder udviklingsbistand, som vi reelt ikke mener har noget med udviklingsbistand at gøre,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Selv om en EU-milliard kan være med til tø det kølige forhold op mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, så er der stadigvæk langt igen, før regeringens foretrukne scenarie om en rød finanslov for 2015 er en realitet. Også det betændte dagpengespørgsmål spøger fortsat. Regeringen nægter at give sig på denne side af valget, mens SF og Enhedslisten har dagpengeforbedringer som en af deres højeste prioriteter.
Derfor taler kilder tæt på regeringen om, at det kan blive aktuelt at åbne det såkaldte »blå spor«, hvor Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen (V), inviteres ind i forhandlingslokalet ligesom sidste år, hvor det endte med en finanslovaftale ind over midten. På tærsklen til november er det dog samtidig højsæson for politisk teatertorden og forhandlingsspin om finansloven.
Det blå forhandlingsspor er tilsyneladende ikke åbnet endnu, og Venstres finansordfører tror ikke på en finanslovaftale med regeringen.
»Der er ikke meget, der tyder på det, for regeringen har ikke haft kontakt til Venstre om finansloven og har direkte sagt, at den skulle laves med Enhedslisten,« siger finansordfører Peter Christensen (V).
Hverken økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) eller finansminister Bjarne Corydon (S) ønsker at kommentere kravene fra Enhedslisten og SF.
»Vi forhandler ikke via medierne,« lyder det fra Bjarne Corydon.
