Sammenbruddet i EUs budgetforhandlinger var til at forudse og følger samme mønster som for syv år siden, siger dansk EU-ekspert.

Sammenbruddet i forhandlingerne om EUs næste syvårs budget er dramatik med måde, mener professor Peter Nedergaard fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

- Det er ikke overraskende, Det var, hvad der kunne forventes. Sådan var det også sidst, da man havde det syvårige budget til forhandling i 2004-2005. Den gang brød de også sammen, og så mødtes man igen. Medierne overreagerer og har kørt det for højt op, siger Peter Nedergaard.

Han har selv regnet med et sammenbrud og ventet at se billedet fra forhandlingerne for syv år siden gentage sig:

- Jeg havde sat 60 procent for sammenbrud, og 40 for at det gik igennem, siger han.

Samtidig understreger Peter Nedergaard, at der intet sker, ved at budgettet først vedtages i det nye år.

- Men det er jo meget afgørende pinde, der skal slås i, så man vil sikkert se nogle bilaterale forhandlinger inden næste runde, og så begynder der at udkrystallisere sig et eller andet, forudser han.

Ifølge Peter Nedergaard står tre fronter over for hinanden i forhandlingerne: Dels landbrugsstøtte versus ikke landbrugsstøtte. Dels ydere versus nydere og dels spørgsmålet om rabat. I Danmarks tilfælde falder alle tre spørgsmål ifølge Peter Nedergaard sammen.

- Vi går ind for reformer af støtten til landbruget, vi går ind for, at vi yder, og vi går ind for at have en rabat, siger han.

Danmark går ifølge Peter Nedergaard ind for at reformere og på sigt skære i landbrugsstøtten ned til et minumum, og at de sydeuropæiske lande yder mere til fællesskabets kasse. Det er desuden statsminister Helle Thorning-Schmidts erklærede mål at skaffe en rabat på en milliard kroner til Danmark. Regeringen har budgetteret med rabatten i skattereformen.

Forhandlingerne om EU-budgettet for de næste syv år forventes angiveligt genoptaget ved et topmøde i begyndelsen af februar.