Når danskerne skal stemme om en ændring af retsforbeholdet i EU, handler det både om grænseoverskridende kriminalitet, skilsmisser og stalking - men også om direkte eller repræsentativt demokrati, siger EU-ekspert.
Ægteskabsproblematikker, demokrati og terror. Det er ikke småting, der vil blive diskuteret forud for afstemningen om et alternativ til det danske retsforbehold i EU. Det vurderer EU-ekspert og professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Marlene Wind.
»I ministerierne overvejer de nu den lange liste af ting, Danmark kan overveje at tilslutte sig i en tilvalgsordning. Ud over Europol handler det om polititilhold på tværs af grænser, konflikter ved skilsmisser med børn på tværs af grænser og en lang række andre ting,« siger hun.
De partier, som ønsker en tilvalgsordning, vil i høj grad fokusere på Europol, terror og grænseoverskridende kriminalitet, lyder det fra Marlene Wind. Ja-partierne tæller foruden regeringen Venstre, De Konservative og SF.
Nej-partierne vil derimod fokusere på, at ordningen giver fremtidige EU-politikere magt til at tage endnu ukendte beslutninger, som burde blive forholdt danskerne ved folkeafstemninger.
»Her kommer debatten meget til at handle om, hvorvidt det er en glidebane. Altså, siger man som vælger ja til tilvalgsordningen, så ved man ikke, hvad politikerne siden hen siger ja til. Det er altså en debat om direkte demokrati versus repræsentativt demokrati,« siger Marlene Wind.
Nej-partierne er Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. Dansk Folkeparti ønsker i stedet for tilvalgsordningen såkaldte parallelaftaler. Med parallelaftaler udformer de andre EU-lande ny lovgivning, som Danmark herefter kan tage stilling til. Her er det let at sige nej tak, lyder det, men ulemperne ved parallelaftaler er, at de er omstændige og ressourcekrævende, fortæller Marlene Wind.
»For så skal Kommissionen forhandle med hvert enkelt medlemsland, om Danmark skal have lov til at tiltræde,« siger hun.
Vælger man i stedet tilvalgsordningen, kan Danmark stadig sige nej til nye områder, mens man samtidig får indflydelse på ny lovgivning. Men kritikerne frygter, at det vil blive sværere at sige nej, når man først selv har været inde over lovgivningsarbejdet.
Marlene Wind mener dog ikke, det er sandsynligt, at danskerne vil blive præsenteret for parallelaftaler ved den kommende folkeafstemning, der skal finde sted senest første kvartal af 2016.
»Det kommer til at stå mellem, om Danmark skal have en tilvalgsordning eller ej,« siger hun.
Storbritannien har allerede taget tilvalgsordningen i brug og har de seneste fem år sagt ja til 76 EU-retsakter, skriver Berlingske. Det kan lyde af meget, men retsområdet er det mest dynamiske inden for EU rent lovgivningsmæssigt, fortæller Marlene Wind, der vurderer, at Danmark -hvis det bliver et ja, vil tilslutte sig omtrent lige så mange områder.
