Spørgsmålet til Lene Espersen (K) har nærmest komisk karakter, men baggrunden er yderst alvorlig, når udenrigsministeren i Folketinget skal forklare sig i en debat om Den kolde krig. Espersen afkræves svar på, hvorfor Udenrigsministeriet har nægtet en forsker adgang til et arkiv med en begrundelse om, at man ønsker at tage hensyn til det for længst opløste DDR.
Spørgsmålet fra Enhedslistens gruppeformand Per Clausen kommer efter B.T.s historier om en episode på den danske ambassade i Østberlin 9. september 1988. 18 østtyskere søgte dengang tilflugt på ambassaden i et forsøg på at undslippe politistaten DDR og komme til Vesten.Men i stedet for at hjælpe de trængte DDR-flygtninge - der blandt andet talte fem børn - tilkaldte den danske ambassade østtysk politi. Herefter blev de såkaldte ‘ambassadebesættere’ afhentet af Stasi, underkastet op til 12 timer lange forhør og smidt i fængsel.
Efterfølgende vurderede et undersøgelsesudvalg under Det Udenrigspolitiske Nævn, at Danmarks daværende statsminister Poul Schlüter (K) og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) ikke kunne drages til ansvar for beslutningen om at sende de 18 østtyskere i armene på Stasi. Men det er blandt andet dette forhold, som historiker Lasse Rahn fra Syddansk Universitet har fået afslag på at afklare igennem dokumenter fra Udenrigsministeriets arkiv.
Årsag: Lene Espersen og ministeriet mener, at hensynet til ‘fremmede magter’ - i dette tilfælde det i 1990 opløste DDR - vejer for tungt til at forskere skal have adgang til sagens akter.
Det er den begrundelse Per Clausen fra Enhedslisten nu forlanger en uddybning af fra Lene Espersen.
- Sagen lugter af, at ministeren forsøger at dække over Poul Schlütters og Uffe Ellemann-Jensens rolle i denne sag. Jeg har i hvert fald vanskeligt ved at se andre fornuftige forklaringer på afgørelsen. Offentligheden har imidlertid krav på at få sandheden frem om denne sag. Derfor bør historikerne have adgang til arkiverne, siger Per Clausen.
Derfor har han i dag stillet udenrigsministeren et paragraf 20-spørgsmål i håbet om, at Espersen og Udenrigsministeriet kommer på andre tanker.
Spørgsmålets ordlyd har et nærmest komisk skær over sig:
- Er udenrigsministeren ikke enig i, at det ikke kan være hensynet til det ikke længere eksisterende DDR, der kan begrunde, at danske historikere ikke kan få adgang til Udenrigsministeriets arkivers oplysninger om sagen, hvor den danske ambassade i 1988 udleverede 18 personer til myndighederne i DDR, spørger Per Clausen.
Søndag rettede også en af Danmarks fremmeste eksperter i DDR og den kolde krig, adjunkt på Syddansk Universitet Thomas Wegener Friis, ud efter Lene Espersen i sagen. Ifølge Wegener Friis er mistanken at både Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen blev orienteret om ambassadebesættelsen, mens den stod på. Hensynet til Danmarks forhold til DDR betød dog, at man fra dansk side traf den kontroversielle beslutning om at udlevere de 18 østtyskere.
- Embedsmændene tog tilsyneladende skraldet for ministrene og skabte en historie om, at ministrene ikke vidste noget om, hvad der skete på ambassaden, førend det hele var overstået. Men vi har ikke mulighed for at undersøge, om virkeligheden også var sådan, eller om forklaringen blev konstrueret, fordi det var belejligt for ministrene, sagde Thomas Wegener Friis til B.T.
I et mailsvar afviste Lene Espersen dog ved samme lejlighed, at baggrunden for afslaget på arkivadgang er et ønske om at skjule sandheden
- Sagen handler selvfølgelig ikke om, at jeg dækker over nogen eller noget. Som det er helt fast praksis, afgøres denne type sager ikke af en minister.
- Der er tale om akter, hvor Udenrigsministeriet efter samråd med Rigsarkivet har fastlagt en tilgængelighedsfrist på 30 år, da der er særlige hensyn der taler for det, herunder hensynet til rigets sikkerhed, fremmede magter, personoplysninger med mere, skrev Lene Espersen.
