Politikerne får ikke nok modstand, når de slås om at sætte dagsordenen, mener Søren Espersen (DF).

Bliver politikerne afsløret, når du tænder dit tv eller åbner din avis – eller er det en manipuleret forestilling, du er vidne til?

Det er mest det sidste: Det er alt for nemt for politikerne at undgå kritiske spørgsmål og vinde kampen om dagsordenen.

Det siger en politiker, der selv har arbejdet som både journalist og spindoktor.

- Når jeg bliver interviewet i tv, får jeg alle spørgsmål på forhånd, og hvis jeg er i studiet, kan jeg somme tider sidde og følge med på teleprompteren og se mine egne næste spørgsmål. Så er det ikke svært at komme med et godt svar. Og journalisten hører måske dårligt nok efter, siger Søren Espersen, udenrigsordfører i Dansk Folkeparti.
 
DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN{embedded type="node/polls" id="26411069"}

Søren Espersen var i 16 år skrivende journalist på bl.a. BT og Billed-Bladet, inden han i 1997 blev pressechef i Dansk Folkeparti og stod bag partiets vellykkede pressestrategier.

Angrib i de døde perioder

Han rådede bl.a. DFs politikere til at slå til i sommerferien og i weekenderne, hvor de andre holdt fri. Og at annoncere mellem valgene i stedet for i selve valgkampen. Alt sammen for at skabe mere opmærksomhed.

I 2005 blev han valgt til Folketinget, og han har en central placering i DF.

Han anklager især ministre og partiledere for at gemme sig bag spindoktorer og for at stille voldsomme krav i forbindelse med interview.

- De stiller krav om, at interview kun må handle om bestemte emner, eller at der er emner, der ikke må berøres. Eller at de vil læse interviewene igennem, inden de bliver bragt. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er jo f.eks. flere gange blevet vred over, at journalister har spurgt om noget andet, end der var aftalt. Hvis jeg var journalist i dag, ville jeg ikke finde mig i det, siger han.

- Jeg oplever tit, at yngre journalister ringer mig op og straks tilbyder mig at sende mig alle deres spørgsmål på en mail i forvejen. Jeg må også få interviewet tilsendt bagefter og læse det igennem og rette i det.

Kører efter drejebogen

- Tit siger jeg, at det bliver et meget mere spændende interview, hvis jeg ikke ved, hvad jeg bliver spurgt om. Især på tv kender jeg tit spørgsmålene og hele drejebogen på forhånd. Det var sjovt da Mikael Bertelsen fra Radio24-7 for en uges tid siden rev manuskriptet ud af hånden på studieværten på DR2. For han har jo ret: Det hele er alt for tilrettelagt.

Mange journalister er selvvalgt underdanige. Og spindoktorerne er en flomme, der er lagt ind mellem politikerne og journalisterne. Da jeg begyndte på Christiansborg, kunne journalisterne ringe til en minister og sludre med en toppolitiker på gangen. Nu skal man gennem et tykt lag af spindoktorer.

Og så klager mine politikerkolleger over, at pressen er hård og nærgående og blander sig i private ting. Jeg synes ikke, den er hård nok. Og det med at blande sig i private ting har pressen vist også gjort i mange år. Det er også en del af spillet, at politikerne jamrer over pressen. Den britiske presse er meget værre. De går jo til skilsmisse-retssager og skriver ved navns nævnelse, hvilke politikere der har sovet med hvem hvornår, siger Søren Espersen.

Spises af med lunser

Espersen kritiserer også, at medierne accepterer såkaldt slicing – at regeringen eller partierne uddeler lunser af et nyt forslag til forskellige medier og somme tider stiller betingelser om, at det skal nævnes på forsiden af avisen.

- Der er en daglig kamp mellem journalister og politikere om, hvem der skal sætte dagsordenen. Hvis man viger der, taber man. Hver mandag morgen er der møde på alle avisernes politiske redaktioner og i alle partiernes folketingsgrupper. Alle steder prøver man at få idéer, der kan tage dagsordenen den dag og blive det, alle snakker om. Politikerne er ved at vinde det spil. De ledende politikere gnider sig i hænderne, mens journalisterne bliver spist af med et ugentligt pressemøde med statsministeren, hvor man højst må stille to-tre spørgsmål og hvor hun ikke siger noget.

Så ring dog

Som spindoktor i DF i otte år har Søren Espersen oplevet, hvordan partiet gik fra at blive ignoreret til at være dem, alle talte om.

- Før 2001 var det et meget svært arbejde. Dengang jublede vi, hvis partiets navn var blevet nævnt i en radioavis. Men efter vi ’kom til magten’ som parlamentarisk grundlag for VK-regeringen i 2001, var det næsten for nemt. Så stod alle journalisterne pludselig foran vores gruppeværelse. Nogle af vores nye folketingsmedlemmer klagede over, at journalisterne ringede hele tiden. De skulle prøve, hvor hårdt det er, når journalisterne ikke ringer. Efter 2011 fik Enhedslisten så al den opmærksomhed. Det hele handler om, hvor flertallet ligger, siger Søren Espersen.

Synes du, at journalister burde tage fløjlshandskerne af, når de interviewer politikere?

Deltag i debatten herunder - de bedste indlæg bliver bragt i BT fredag