Regeringen bebuder større elitesatsning på landets videregående uddannelser, der skal give særligt udvalgte og talentfulde studerende bedre muligheder for at dygtiggøre sig. S og DF er positive, men understreger, at det ikke må gå ud over de øvrige elever.
Danske studerende skal ikke behandles som en grå masse uden indbyrdes forskelle i potentiale og ambitionsniveau. I stedet skal vi i langt højere grad turde pege på dem i flokken, der har enestående evner, for at give dem særlige tilbud på højere niveau end deres medstuderende.
Det er med det budskab som affyringsrampe, at den nye regering lægger an til en større elitesatsning på landets universiteter. Det skriver Berlingske. I spidsen står uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), der efter sommerferien vil tage hul på arbejdet ved blandt andet at besøge nogle af verdens førende universiteter for at se, hvad de gør for at få det maksimale ud af deres største talenter inden for eksempelvis forskning.
»I løbet af de sidste fire år har jeg rejst meget i eksempelvis Asien, hvor jeg med stor bekymring har set på den ekstreme sult, de har. Hvor determinerede de er for at vinde og blive de bedste. Den sult skal vi også have i Danmark, hvis vi skal kunne klare os i den internationale konkurrence. Vi skal turde dyrke eliten,« siger Esben Lunde Larsen til b.dk.
Selv om ministeren først vil præsentere et endeligt eliteudspil, når han har hentet inspiration i udlandet og har ført drøftelser med de danske universiteter, erhvervslivet og de studerende, peger han allerede nu på flere mulige tiltag, som han gerne vil gå videre med.
For det første vil han efter internationalt forbillede sætte skub på brugen af det såkaldte »honour«-begreb – en særlig og prestigefuld udmærkelse på ens eksamensbevis, hvis man har skilt sig ud fra mængden.
Siden maj i år har institutionerne fået mulighed for at give deres studerende en sådan udmærkelse, men regeringen vil presse på for, at det bruges meget systematisk, og at man kan udvide ordningen med yderligere goder, så det bliver mere attraktivt at efterstræbe.
»Vi har alle brug for at blive stimuleret til at gøre en ekstra indsats, og for nogle indebærer det at kunne synliggøre meget tydeligt, at man har gjort noget ret væsentligt. Det sender jo også et signal til eventuelle arbejdsgivere om, at man er klar til at gå et skridt ekstra i forhold til de fleste andre,« siger Esben Lunde Larsen.
For det andet vil han gerne udvide udbuddet af særlige eliteuddannelser. I dag har universiteterne mulighed for at give toårige kandidatuddannelser et elitepræg med den ambition, at mange af de studerende efterfølgende skal fortsætte i universitetssystemet som ph.d.-stipendiater.
I uddannelsesministerens øjne skal fremtidige eliteuddannelser dog ikke kun tage sigte på akademiske karrierer på universiteterne, men i stedet bredes meget mere ud til eksempelvis også at omfatte iværksætteri og entreprenørskab.
For det tredje forestiller Esben Lunde Larsen sig, at man kan oprette såkaldte tutorforløb, hvor en mindre gruppe af udvalgte elitestuderende udtages til særskilt undervisning af førende undervisere på højere niveau og med mere komplekse problemstillinger.
Et forslag der ifølge ministeren er inspireret af tilsvarende forløb på et af verdens førende universiteter, nemlig Oxford-universitetet i Storbritannien, og som kan ses som et »opgør« med tanken om, at vi alle skal »kunne det samme«.
»For det kan vi ikke. Alle skal have lige muligheder og lige adgang, men det er at bilde hinanden noget forkert ind at sige, at alle har samme forudsætninger og får samme udbytte,« siger han og fortsætter:
»Det er underligt, at mor og far står på fodboldbanen og hepper på junior, som kan komme på fodboldskole i sommerferien og få ekstra træning, men at vi ikke gør særligt meget ud af det i vores uddannelsessystem. Hele elitetanken har vi ligesom afgrænset til eksempelvis sportsverdenen, men jeg vil gerne have meget mere af det i vores uddannelsessystem«.
I mange af verdens rigeste lande er der stærke elitetraditioner på universiteterne. I USA har man eksempelvis de otte såkaldte Ivy League-universiteter, der alle regnes blandt de mest prestigefulde i verden, ligesom mange asiatiske universiteter i de senere år er stormet ind på toppen af de internationale ranglister.
På samme måde besluttede den tyske regering i 2006 – efter flere års resignation over at være sakket bagud på den internationale front – at afholde en national konkurrence, hvor de højere læreanstalter skulle konkurrere om at blive udnævnt til eliteuniversiteter. Efterfølgende fik de tre vindere en forskningsbevilling på hele 200 millioner euro (cirka 1,5 mia. kr.) til deling over fem år.
Konkurrencen var en del af det såkaldte »Exzellenzinitiative«, der samlet set fordelte 2,7 mia. euro (godt 20 mia. kr.) over fem år til at løfte de tyske universiteter og studerende til et højere niveau.
I Danmark har elite- og talenttanken også vundet indpas – dog i noget lavere størrelsesorden. Fra 2007 til 2014 blev der i alt brugt 42 mio. kr. på landets universiteter til etablering, udvikling og drift af eliteuddannelser. Penge, der kom fra den såkaldte globaliseringspulje.
CBS tilbyder eksempelvis flere talentspor, som blandt andet indebærer samarbejde med private virksomheder om praktikforløb, ligesom CBS understøtter forskellige konkurrencer og iværksætteri.
Rektor Henrik Dam fra Danske Universiteter, der er de danske universiteters interesseorganisation, understreger da også, at vi i Danmark på flere fagområder har studerende og forskere, der »godt kan begå sig blandt de førende i verden«.
Alligevel »glæder« universiteterne sig ifølge ham til at drøfte med Esben Lunde Larsen, hvordan de faglige miljøer kan indrettes bedst muligt for at »understøtte de studerendes muligheder for at dygtiggøre sig«.
»Det er en del af universiteternes formål at udfordre alle studerende til grænsen af deres talent, også de dygtigste og mest ambitiøse,« skriver Henrik Dam i en mail til Berlingske.
Esben Lunde Larsen siger, at regeringens elitesatsning »selvfølgelig« vil kræve en finansiering, men han vil endnu ikke svare på, om det skal ske i form af nye midler eller en omprioritering inden for universiteternes eksisterende budget.
Det bekymrer Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, som frygter, at de nye elitespor vil ske på bekostning af den brede gruppe af studerende. Samtidig påpeger hun, at Esben Lunde Larsen i denne uge har understreget, at de studerende skal tage ansvar for deres studie, og at det i et vist omfang kræver selvstudie.
»Nu lugter det af, at regeringen vil udvande uddannelserne for flertallet for at dyrke en elite,« siger Yasmin Davali, som også mener, at honours-begrebet risikerer at udvande karaktersystemet.
»Usolidarisk er et ord, man kan bruge om ministerens udmelding. Kortsigtet er et andet. I virkeligheden opgiver regeringen at lave rigtigt gode uddannelser for andre end en lille gruppe. Det er i mine øjne sindssygt uambitiøst. Gid Esben Lunde Larsen i stedet havde fremlagt visionerne for, hvordan man kunne skabe den bedst uddannede generation.«
Omvendt støtter Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, DI, tiltaget. Hun argumenterer, at de danske universiteter er gået fra at være uddannelsesinstitutioner for få og meget dygtige mennesker til at rumme en stor bredde af ungdommen – i denne uge blev 29.000 personer optaget på universiteterne.
»I min optik er det fuldstændig nødvendigt at tilrettelægge eliteniveauer for dem, som er særligt dygtige og vil yde en ekstra indsats. Ellers søger mange af dem til udlandet, og det er spild af talent. Det gør som sådan ikke noget, at de studerer i udlandet, men risikoen er, at de ikke kommer tilbage, og dermed mister man Danmarks vigtigste råstof,« siger DIs underdirektør.
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne modtager ministerens udmelding positivt, men med visse forbehold.
Ifølge DFs uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), findes der groft sagt to hovedgrupper blandt de studerende i Danmark: Dem med forskningsambitioner og dem, som vil kvalificere sig til et andet arbejde. Ifølge DFeren bør universiteterne indrettes derefter.
»Men jeg kan godt være bekymret for, at man med elitehold overlader nogle af de andre studerende til undervisere, som måske ikke er helt så skarpe og med på beatet,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Socialdemokraternes ordfører på området, Mette Reismann (S), siger:
»Vi skal løfte det akademiske niveau, så vores universiteter kan konkurrere med universiteter i for eksempel USA og Asien. Men det forudsætter, at studierne ikke udsultes for flertallet. Og jeg glæder mig til at høre, hvor Esben Lunde Larsen vil finde pengene til det.«
Direkte adspurgt, om regeringen ikke risikerer at skabe A- og B-uddannelser, svarer Esben Lunde Larsen:
»Nej, sådan kan det jo aldrig gå. Det vil jo stadig være sådan, at alle har adgang til uddannelse, og at alle har muligheder for at gøre sig så dygtige som muligt. Vi taler om at fjerne begrænsningerne for de dygtigste. Det skader jo ikke andre, men giver bare muligheder for nogen.«
Hvis professoren skal have mere tid til de få, hvordan kan det så ikke betyde, at han ikke får mindre tid til de mange?
»Det er jo et spørgsmål om, hvordan man planlægger sin tid. Det er jo for eksempel ikke sikkert, at alle professorer skal bruge lige meget tid på de mange og de få. Det kommer helt an på, hvordan man laver modellen for det her«.
Forskning skal være fri
Satsningen på eliteuddannelser er ikke den eneste ambition, den nye Venstre-regering har på uddannelsesområdet. Regeringen vil også kigge den udskældte fremdriftsreform efter i sømmene, og i en kronik i dagens Berlingske bebuder Esben Lunde Larsen også, at regeringen vil sætte flere initiativer i søen for at sikre forskningsfrihed og -integritet. Derudover lægger ministeren i kronikken op til et »endnu tættere« samspil mellem universiteterne på den ene side og det private og offentlige arbejdsmarked på den anden.
