To sygemeldte embedsmænd i Eritrea-sagen har skrevet en redegørelse om forløbet bag Eritrea-rapporten og sendt den til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden har fattet interesse for sagen.

De to sygemeldte embedsmænd i Eritrea-sagen mener, at Udlændingestyrelsens håndtering af sagen er så principiel, at de nu formelt klager til Folketingets Ombudsmand. Det skriver Berlingske.

Chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen begrunder, at flere forhold tyder på et fagligt skred i Udlændingestyrelsen, ligesom de er utilfredse med de skriftlige advarsler, som de modtog under udarbejdelsen af Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea.

»Vi har stor interesse i, at forløbet bliver oprullet, og det mener vi, at Ombudsmanden er den rette til,« siger Jens Weise Olesen.

Folketingets Ombudsmand skrev til Jens Weise Olesen og Jan Olsen i december 2014, efter at det kom frem, at de to embedsmænd, som havde indhentet oplysningerne til Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport, lagde afstand til rapportens slutprodukt. Ombudsmanden gjorde i december 2014 opmærksom på, at han følger deres sager. Begge embedsmænd er sygemeldt, men sendte fredag via Dansk Magisterforening en redegørelse om Eritrea-forløbet til Ombudsmanden, så der er noget skriftligt at forholde sig til.

Det er fortsat åbent, om Ombudsmanden går ind i Eritrea-sagen. For øjeblikket forsøger de to embedsmænds fagforening, Dansk Magisterforening, uafhængigt af klagen til Ombudsmanden at få Justitsministeriet til at annullere de skriftlige advarsler. Før dette spørgsmål er blevet afgjort, er Ombudsmanden afskåret fra at gå ind i sagen, fordi alle sagsbehandlinger skal være udtømte.

Offentligt ansatte kan selv klage til Folketingets Ombudsmand, og Ombudsmanden kan også tage sager op af egen drift. Præmisserne og selve undersøgelsen er grundlæggende de samme. Men Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, siger til Berlingske, at han er tilbageholdende med at åbne undersøgelser om embedsmænd, hvis de pågældende ikke selv ønsker det. Jørgen Steen Sørensen understreger, at han på nuværende tidspunkt ikke har nogen mening om de to embedsmænds sager, men forklarer, hvorfor de alligevel har vakt nysgerrighed.

»Når vi har vist interesse for dem, skyldes det, at der i offentligheden har været rejst spørgsmål om, hvorvidt advarslerne er givet, fordi de har modsat sig en politisk motiveret ordre. Det kan så vise sig at være helt forkert,« siger Jørgen Steen Sørensen.

Folketingets Ombudsmand henviser til sagens mange niveauer:

»Når man følger den offentlige debat om Eritrea-sagen, drejer den sig grundlæggende om korrekt forvaltning af asylsystemet og om, hvorvidt myndighederne kan have været påvirket af usaglige hensyn. Hertil kommer, at beskyttelse af enkelte offentligt ansatte altid har været et fokusområde for Ombudsmanden. Derfor er det naturligt, at vi viser interesse for den samlede sag«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Ombudsmanden modtager omtrent 5.000 klager om året. I runde tal ender ombudsinstitutionen med årligt at undersøge ca. 800-900 sager.

Jens Weise Olesen og Jan Olsen har arbejdet sammen i Udlændingestyrelsen siden 1993 og er blandt de mest erfarne i styrelsen til at indsamle oplysninger til de landerapporter, der efterfølgende agerer sokkel for dansk asylpolitik. I 2014 blev flere usædvanlige forhold bag Eritrea-rapporten afsløret, blandt andet at centrale kilder i rapporten følte sig misbrugt.

Mistanken i Eritrea-sagen er, at regeringen signalerede ønsket om færre asylansøgere fra Eritrea så kraftigt, at embedsfolkene dykkede dybt i den kreative værktøjskasse og gik på kompromis med krav om saglighed. I hvert fald havde Danmark bedrevet noget nær frontforskning, da Udlændingestyrelsen i senefteråret 2014 kunne berette, at det var så sikkert i Eritrea, at man godt kunne sende hovedparten af asylansøgerne hjem – en tilgang, Udlændingestyrelsen efter afdækningen af rapporten trak tilbage.

I august 2014 indførte myndighederne desuden i mere end tre måneder et stop for asyl for personer fra Eritrea. Senest har flere eksperter rejst spørgsmål ved, om asylstoppet overhovedet var lovligt.

Dansk Magisterforening har været i kontakt med Justitsministeriet om advarselssagen. Om de to embedsmænds uafhængige klage til Ombudsmanden siger Lotte Spanggaard, forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening:

»Vi bakker vores medlemmer op.«

Justitsministeriet oplyser, at Dansk Magisterforenings klage over advarslerne vil blive afgjort om få uger, men har ellers ingen kommentarer.

Berlingske har læst embedsmændenes redegørelse til Ombudsmanden. I redegørelsen fremlægger de blandt andet en række usædvanlige tiltag fra Udlændingestyrelsens ledelse under udarbejdelsen af Eritrea-rapporten.

Udlændingestyrelsen har tværtimod i en redegørelse til justitsminister Mette Frederiksen (S) betonet, at processen forløb som normalt, og at der ikke var faglig uenighed på Udlændingestyrelsens Dokumentationskontor. Styrelsen forsøgte at dokumentere dette ved at offentliggøre en intern e-mail fra Jens Weise Olesen. Han mener, at e-mailen blev revet ud af sammenhæng.

»Vi har på flere møder i Udlændingestyrelsen advaret mod den måde, styrelsen ville lave rapporten om Eritrea,« siger Jens Weise Olesen, som efter aftale fører ordet for begge embedsmænd.

Som yderligere begrundelse for at gå til Ombudsmanden henviser Jens Weise Olesen til, at Udlændingestyrelsen har orienteret justitsministeren om, at styrelsen vil benytte den nye metode til at lave landerapporter i fremtiden. Det nye format med en indledende sammenfatning blev første gang introduceret til Eritrea-rapporten.

»Jeg er ikke imod et nyt format, eller at en rapport kan indledes med en sammenfatning,« siger Jens Weise Olesen.

»Men en sammenfatning forrest i rapporten øger risikoen for, at kildegrundlaget bliver uigennemskueligt, og at udsagn bliver taget ud af en sammenhæng. Det stiller høje krav til præcision. De 20 siders sammenfatning i Eritrea-rapporten udstiller netop sårbarheden og viser, hvornår det bliver fagligt uforsvarligt: Kilder bliver citeret, så de ikke kan genkende deres citater, og væsentlige internationale baggrundsoplysninger er udeladt. Og med afsæt i den sammenfatning lagde Udlændingestyrelsen op til en strammere kurs for asylansøgere. Man kan godt lave et nyt format, men man er nødt til at være tro mod kilderne. Det var det, jeg forsøgte at advare om,« siger Jens Weise Olesen.

På spørgsmålet, om det ikke er selvmodsigende, at deres fagforening arbejder på at få annulleret advarslerne og få dem tilbage i Udlændingestyrelsen, samtidig med at de klager til Ombudsmanden, svarer Jens Weise Olesen:

»Denne sag handler om mere end vores advarsler. Vi bliver glade, hvis de bliver trukket tilbage. Men det ændrer ikke ved, at styrelsen er i gang med at gøre op med årtiers krav til landerapporter og en klar adskillelse mellem dokumentations­arbejdet og det asylretlige arbejde, hvad der kan få betydning for Dokumentationskontorets uafhængighed og vidtrækkende konsekvenser for asylansøgere. Vi blev desuden udsat for et helt usædvanligt pres og kunne måske få afklaret, hvor det pres kom fra,« siger Jens Weise Olesen.