Et stærkt uddannelsessystem gør danske virksomheder konkurrencedygtige, understreger Dansk Industri, der frygter konsekvensen af besparelser på universiteterne.
Danmark har kun få råstoffer, og vores fabrikker kan ikke konkurrere med de lave lønninger i Østeuropa og Asien. Derfor er der reelt kun ét område, hvor danske virksomheder kan vinde over deres konkurrenter fra den store verden: Viden.
Så hvorfor vil regeringen spare milliarder af kroner på uddannelse? Det spørgsmål stiller man sig selv hos erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI).
»Vi har fuld forståelse for, at man skal effektivisere i den offentlige sektor. Men allerede i dag er der store problemer med kvaliteten på de danske uddannelser. I stedet for at spare, bør man løfte kvaliteten,« siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI med ansvar for uddannelse og forskning.
Ifølge regeringens plan skal hver uddannelsesinstitution - fra erhvervsskole til universitet - de næste fire år spare to procent om året. Det betyder, at uddannelsesområdet skønnes at få 8,7 milliarder kroner mindre til rådighed, og det vil i sidste ende gå ud over dansk erhvervslivs konkurrenceevne, vurderer DI.
»Virksomheder er kun så gode som deres medarbejdere. Danske virksomheder er afhængige af, at vi har de skarpeste hoveder. Hvis vi slækker på uddannelsen, får andre landes virksomheder konkurrencefordele,« siger Charlotte Rønhof, der også frygter, at danske universiteter får svært til at tiltrække dygtige udenlandske studerende.
»Mange studerende rejser til Danmark på grund af vores gratis uddannelser og muligheden for at få SU. Det vil næppe ændre sig, men vi er også interesseret i at tiltrække de elitestuderende, der selv betaler for deres uddannelse. De vil ikke betale, hvis niveauet falder,« siger DI-direktøren, der påpeger, at Danmark især har brug fra dygtige udenlandske ingeniører.
En samlet opposition kritiserer også regeringens spareplaner.
»Det er en meget stor og alvorlig besparelse, som regeringen lægger op til,« siger den radikale uddannelsesordfører, Ida Auken (R).
»Samtidig lader den som om, at universiteterne ikke har sparet, ligesom alle andre har. Men det har de. Pengene er bare gået tilbage ind i sektoren for at sikre, at man kan tage flere studerende og løfte kvaliteten. Og det er det, der bliver ramt nu,« siger hun.
Uddannelsesordfører Jakob Mark (SF) kalder det »vanvittigt dumt« at skære ned på de videregående uddannelser.
»Jeg er selv studerende, og jeg har oplevet semestre, hvor jeg går på uddannelse seks timer om ugen. Når man så skærer yderligere, vil det givetvis betyde, at jeg kommer til at gå der endnu færre timer,« siger han.
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) må uddannelserne holde for på samme måde som resten af samfundet. Han mener, der er rige muligheder for at spare, især på administration, og den holdning er man helt på linje med i Liberal Alliance.
»Der er jo ikke tale om, at der maskinelt skal køres to procent hen over universiteterne. Stod det til os, burde man friholde forskning og undervisning, og i stedet skære ned i antallet af de her ekstremt vellønnede bureaukrater,« siger partiets uddannelsesordfører, Henrik Dahl (LA).
