Regeringen skal forlænge dagpengeperioden og hive penge op af statskassen til dagpengemodtagere og folk på overførselsindkomst, hvis Enhedslisten skal stemme for næste års finanslov. Sidder finansminister Bjarne Corydon (S) tungt på pengekassen uden at være lydhør over for Enhedslistens krav, skal han og regeringen væltes.
Så klar er meldingen fra Enhedslistens vælgere i en ny meningsmåling foretaget for Ugebrevet A4, der kommer få dage før Bjarne Corydon på mandag fremlægger regeringens forslag til finanslov.
Støttepartiets vælgere mener – ultimativt - at dagpengeperioden skal forlænges, og at overførselsindkomsterne skal beriges med tre milliarder kroner. Den klare melding fra vælgerne styrker Enhedslistens forhandlingsposition, men kan også blive en farlig boomerang for partiet.
Målingen tyder på, at Enhedslistens vælgere langt fra har glemt forløbet omkring forårets skatteforhandlinger, hvor regeringen gennemførte et lynforlig med Venstre og Konservative hen over hovedet på det lille støtteparti.
Næsten syv ud af ti blandt Enhedslistens vælgere mener således, at partiets topforhandlere skal stemme nej til årets finanslov, hvis ikke partiet får centrale dele af sin politik igennem i forhandlingerne. Og fører det til regeringens fald, er det bare ærgerligt, synes Enhedslistens vælgere at tænke.
Det fremgår af en ny måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 i perioden fra 16. – til 22. august. Ud af mere end 4.500 repræsentativt udvalgte vælgere har 549 danskere, der ville sætte kryds ved Enhedslisten, hvis der var folketingsvalg i morgen, deltaget i undersøgelsen.
Især dagpenge og regulering af overførselsindkomsterne stikker ud som torne for Enhedslistens vælgere, skriver A4:
- Knap to ud af tre mener, at en forlængelse af dagpengeperioden er et ultimativt krav i forhandlingerne. Kun hver fjerde af Enhedslistens vælgere mener ikke, at kravet skal stilles som et ultimatum for at nå en aftale.
- Otte ud af ti af Enhedslistens vælgere er helt eller delvis enige i, at det skal være et ultimativt krav, at mennesker på overførselsindkomst kompenseres »krone-for-krone« for i alt tre milliarder kroner i finansloven. Kravet opstod efter, at regeringen og de borgerlige partier i skatteforliget aftalte, at overførselsindkomster stiger med en lavere takst end normalt fra 2016.
- Fire ud af ti af Enhedslistens vælgere mener, at selve spørgsmålet om opregulering af overførselsindkomsterne bør være et ultimativt krav fra partiet i finanslovsforhandlingerne. Dette er en lidt større gruppe dog uenige i.
BNB
