Enhedslisten vil have Jelved til at sætte gang i kulturen

Enhedslisten stemmer også i og ønsker Marianne Jelved tillykke med posten som ny radikal kulturminister.

Erfaren, rutineret og kompetent er nogle af de ord, som partifæller, politikerkolleger og kommentatorer beskriver den kommende kulturminister Marianne Jelved (R) med, og Enhedslisten stemmer nu i.

- Først og fremmest ønsker jeg hende tillykke, og så er jeg spændt på, hvad hun har af kulturpolitiske visioner, for jeg synes, vi skal have gang i kulturen igen. Derfor er jeg meget spændt, og jeg glæder mig til at samarbejde med hende, siger kulturordfører Jørgen Arbo-Bæhr (EL).

Han har været en af de kritiske røster i forbindelse med sagen om den afgående kulturminister Uffe Elbæks (R) mulige favorisering af gøglerskolen Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor Elbæks mand er ansat.

Spørgsmål fra især oppositionen og Enhedslisten haglede ned over Uffe Elbæk under et fire timer langt samråd tirsdag eftermiddag og aften, og onsdag eftermiddag meddelte ministeren så sin afgang.

Jørgen Arbo-Bæhr har dog ikke nogen kommentarer til Elbæks beslutning om at gå af som kulturminister.

- Det er hans eget valg, og jeg vil ikke blande mig i, hvorfor han vælger, som han gør. Så siger jeg ikke mere til det.

Kulturordføreren glæder sig nu mest til at lære Marianne Jelved at kende som ny kulturminister og kalder den radikale partiformand, Margrethe Vestagers, valg for »glimrende«.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08