Der er ikke ordentlig kontrol med lånene, og derfor mener partiet, at man fra politisk hold skal gribe ind.

Det er fuldt forståeligt, at Danmarks største inkassofirma ikke længere vil inddrive gæld stiftet via SMS- og web-lån.

Det mener Enhedslistens Per Clausen (Ø), efter at inkassofirmaet Intrum Justitia har meldt ud, at lånene er moralsk forkastelige, og det derfor ikke er en lånemodel, som virksomheden ønsker at bidrage til.

- Det kan jeg godt forstå, for der er tale om et helt uforsvarlige lån, og derfor er det sådan set rimeligt nok, at dem, der giver lånene, selv hænger på besværet, siger Per Clausen.

Han mener, at man helt burde forhindre danskere i at kunne optage den type lån, da der er langt større risiko for, at det fører til gæld.

- I virkeligheden burde man droppe den låneform, for der foregår ikke nogen egentlig kontrol, og man risikerer, at folk låner langt flere penge, end de har råd til at betale tilbage, og de derfor kommer i store økonomiske vanskeligheder, siger han.

Der var senest debat om de såkaldte elektroniske kviklån i 2009, da daværende økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), afviste at gribe ind.

Siden 2008 er antallet af lånene firdoblet, viser et notat fra Forbrugerombudsmanden, skriver Information lørdag.

Ifølge Per Clausen bør den nuværende regering se de omstridte lån efter i sømmene, da man tidligere har været skeptisk i forhold til SMS-lån.

- Jeg håber, at det her kan være anledningen til, at man tager diskussionen op igen. Den daværende opposition var meget kritisk overfor de her lån, og nu har de jo muligheden for at gribe ind, hvis de vil, siger han.

Det vides ikke præcist, hvor mange af den slags lån, der er optaget, eller hvor mange penge, der i alt er tale om. Men indberetninger fra tre store lånefirmaer viser ifølge Forbrugerombudsmanden, at firmaerne i 2010 bevilgede lån for i alt 37 millioner kroner, mens tallet året efter var steget til godt 60 millioner kroner, skriver Information. De tre firmaer forventes i 2012 at have udlånt mere end 90 millioner kroner, hvoraf størstedelen af låntagerne er unge under 24 år.

Tidligere har Forbrugerrådet, der er stærk modstander af metoden, dokumenteret, at den årlige omkostning i procent (ÅOP) kan løbe op i 500.000 procent.