For få år siden kom socialdemokraternes Mette Frederiksen ind i en sand mediestorm efter hun sendte sit barn i privatskole. Det var efter hun havde opfordret til, at folk bruger den danske folkeskole. Nu gør den socialdemokratiske beskæftigelsesminister det igen.
- Jeg synes, det er et skidt signal at sende fra Mette Frederiksen, at sende sit barn i en privatskole, siger Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn til B.T.I 2010 valgte Mette Frederiksen at sende sin datter på en privat-skole i Ballerup i stedet for i en folkeskole.
Nu vælger beskæftigelsesministeren også at sende sit andet barn i samme privatskole. Og det er bestemt ikke noget, der falder i regeringens støtteparti Enhedslistens smag.
- Politikere skal være rollemodeller. Og så er det ikke ligegyldigt, hvad man gør. Og når det er andet barn, så lader det til ikke at være undtagelsesvis, siger Lars Dohn, der understreger, at der selvfølgelig kan være undtagelser, der gør, at det er nødvendigt, at sende sit barn på privatskole.
Men alligevel mener ordføreren, at Mette Frederiksen burde have valgt folkeskolen.
- Det er meget uheldigt, at Mette Frederiksen vælger en privatskole. I Ballerup-området hvor hun bor er der masser af folkeskoler, så hvorfor ikke finde sig en af dem, siger Lars Dohn.
LÆS MERE I B.T. ONSDAG
Skal politikere være rollemodeller for danskerne? Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. torsdag.