Trods en klar sejr til blå blok ved torsdagens valg for de ældste folkeskoleelever bør 16-årige have stemmeret, mener Enhedslisten. Lavere valgretsalder kan højne stemmeprocenten blandt de unge, vurderer ekspert.
Det er fortsat en god idé at give unge på 16 og 17 år ret til at stemme. Det understreger politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), selvom blå blok torsdag blev stemt i regering ved valgaftenen for de ældste folkeskoleelever, Skolevalget.
»Hvem, der skal have stemmeret, afhænger altså ikke af, hvad de stemmer på,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Blå blok fik 104 mandater, da skoleeleverne i 8. og 9. klasse stemte, mens rød blok blot nåede op på 75 mandater.
Enhedslisten har som en del af rød blok og sammen med regeringspartierne i flere år talt for at give 16-årige stemmeret. Argumentet er, at en lavere valgretsalder kan gøre det til en vane for unge vælgere at deltage i demokratiet.
Samme melding lød i 2011 fra en valgretskommission med repræsentanter fra politiske partier, interesseorganisationer samt forsknings- og medieverdenen. Som ét ud af 28 forslag anbefalede kommissionen at indføre 16-års valgret ved alle offentlige valg. Samme anbefaling lyder fra Johanne Schmidt-Nielsen i dag.
»Det vil styrke demokratiet, hvis man sænker valgretsalderen. Når man er 16 år, er man i gennemsnit færdig med folkeskoleuddannelsen, og dermed har man også den grunduddannelse, som alle danske borgere har,« siger hun.
Formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, er helt enig. Hun mener, det vil stille krav til de unge om at deltage aktivt i demokratiet, hvis de får lov at sætte et »rigtigt« kryds ved et »rigtigt« folketingsvalg og ikke bare ved en prøveudgave som Skolevalget.
»Hvis man stemmer i en tidlig alder, bliver det jo en vane, at man går i stemmeboksen hver gang, der er valg. Derfor giver det rigtig fin mening at sænke valgretsalderen, for så går man jo ud sammen med sine venner eller forældre og stemmer, og så bliver det noget, man bliver vant til,« siger hun og understreger, at unge sagtens kan sætte en stemme:
»Jeg synes simpelthen, at det er på tide, at man anerkender, at vi unge også har noget at skulle have sagt i forhold til demokratiet.«
Klaus Levinsen, der forsker i unges deltagelse i demokratiet på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, ser konceptet med valgaftenen for de ældste folkeskoleelever som et godt redskab til at engagere unge til at gå i stemmeboksene.
»Vi skal selvfølgelig undersøge nærmere, om det har en effekt på længere sigt. Men vores formodning er, at det kan være en af de positive konsekvenser, at man med Skolevalget forbereder de unge ved at sætte dem ind i, hvad valget handler om og giver dem viden om, hvordan valget forløber,« siger han og uddyber:
»Derved kan man måske også være med til at hæve engagementet og på længere sigt også stemmeprocenten for førstegangsvælgere.«
Valgretsalderen er blevet sat ned fem gange siden 1915. Dengang måtte man stemme, når man var fyldt 30 år. I 1918 blev valgretsalderen sat ned til 25 år, hvorefter man i 1953 blot skulle være 23 år for at få lov til at stemme. I 1961 var det så muligt at stemme i en alder af 21 år, og endelig blev valgretsalderen i 1978 sat ned til 18 år.
