Er det forargeligt, at tidligere udenrigsminister Per Stig Møller meldte afbud til 30 pct. af EU-møderne? Eller er det helt normal prioritering hos en topminister, der overlader detaljerne til embedsmændene?
Det er der langt fra enighed om, efter at Mandag Morgen har afsløret, at Per Stig Møller udeblev fra 160 - eller omkring 30 procent - af EU-møderne, mens han var landets udenrigsminister.
Gruppeformand Henriette Kjær siger, at det er helt normalt, at en udenrigsminister må prioritere, og at det er umuligt at nå alle møder.
- Det understreger, at kritikken af Lene Espersen er urimelig i sit udgangspunkt, siger Henriette Kjær.
Men det høje fravær overrasker De Konservatives tidligere gruppeformand Hans Engell.
- Det undrer mig, at fraværet er så stort, men også at politikerne i Bruxelles ikke har undret sig over alle de EU-møder, hvor Per Stig Møller ikke har været til stede, siger Hans Engell til TV 2 News.
Fra januar 2003-2010 meldte Per Stig Møller afbud til 26 ud af 86 formelle rådsmøder i EU. Det svarer til 30 procent. I samme periode talte embedsmænd på Danmarks vegne ved 160 drøftelser blandt EU's udenrigsministre. Per Stig Møller er udeblevet fra 13 diskussioner om situationen i Mellemøsten, 10 diskussioner om Iran og otte om Irak.
Ifølge Hans Engell kan nyheden om Per Stig Møllers mødefravær få konsekvenser ved næste folketingsvalg.
- Det kan være svært at forklare vælgerne, at disse møder ikke er vigtige. Der kan selvfølgelig være mange forklaringer på fraværet, men når det er sagt, så er Per Stigs høje fravær meget forunderligt, siger Hans Engell, der var formand for partiet fra 1993-1997.
Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet, siger:
- Det er en relativ høj procent, så man kan godt læse ind i det, at Per Stig Møller ikke er den udenrigsminister, der har lagt mest vægt på EU i forhold til internationale kolleger og andre danske udenrigsministre. Men det er ikke så overraskende, når man ser på, hvordan han har ført vores politik.
- Per Stig Møller prioriterede prioriterede Mellemøsten, sikkerhedsrådet, forholdet til USA og Afrika-politik, hvor han også gav Danmark en høj profil, siger Ole Wæver til Ritzau.
Sagen om udenrigsministre og deres rejser begyndte med, at den nuværende udenrigsminister Lene Espersen (K) prioriterede sin private ferie over et vigtig møde.
- Det er en principiel sag om, hvad det vil sige og være minister, og om en minister kan tillade sig at holde ferie, når de skal tage vare på vore alle sammens interesser. Der er ingen mening i at gøre det til en sag om, hvor meget man rejser, eller hvor mange lande man har været i, siger Ole Wæver.
PRIORITERINGER
Af: Carsten Snedsted, Mandag den 9. august 2010, 19:44
Per Stig Møller har tilsyneladende i adskillige situationer prioriteret andre fora frem for EUs ministerråd.
Der er ingen grund til at fremstille dén kendsgerning som om den tidligere udenrigsminister er taget med bukserne nede for pjæk.
Det ser i hvert fald ikke ud til, at dét Per Stig Møller har erstattet EU-møderne med i første række har været familie- og badeferier.
Idioti
Af: john, Mandag den 9. august 2010, 17:05
Hvorfor i det hele taget bruge tid på hvad Udenrigsministerne har brugt tid på.
I de ca. 60 år jeg har levet, har vi ikke haft en Udenrigsminister, der har gjort nogen forskel i den verden vi lever i.
Vi skal vel egentlig tilbage til Krag's periode, hvor Danmark havde en kapacitet på området.
Efter Krag's periode er der stort set kun plantet folk i udenrigsministeriet rent politisk, ikke efter kvalifakationer.
Niels Helveg Petersen fik posten, fordi han begik "kongemord" på Svend Auken, samtidig med at konen Kirsten Lee skulle reddes for forskellige småting, så der fandt vel nok Danmark's dovneste politiker ud af, at det var en god ide at at få væltet Auken og tage Nyrup--velbekomme.
Hvis vi tager Uffe Ellemann-Jensen tid som Udenrigsminister, så er der heller ikke rigtig noget at råbe hurra for, men Uffe Ellemann-Jensen motto, viser også noget om standarden, han har den kongstanke, at Ellemann-Jensen familien ikke har toppet endnu, der tager han grueligt fejl, toppen af den familie var Jens Peter Jensen, siden har det kun været ned af bakke med Uffe og Karin.
Mogens Lykketoft var vel Udenrigsminister så kort tid, at ingen rigtig kan huske det, Mogens Lykketoft kan jo ikke engang selv huske, hvor mange flyveture han har været på, så hans tid som Udenrigsminister var vel at betragte som en ferie.
"Tudekiksen" Per Stig Møller er det vel nok at se dokumentarfilmen om Anders Fogh Rasmussen, så er der vel ikke rigtig nogen god grund til at bruge mere tid på ham.
Så uanset om Lene Espersen har meldt afbud til et møde, så vil hun hverken blive bedre eller dårligere en forgængerne, for Danmark's rolle i verden er begrænset, uanset hvor meget politikerne prøver at sige det modsatte.
Vi må vælge, hvad vi vil have
Af: Vibeke K. , Mandag den 9. august 2010, 14:01
Ferie er blevet indført, fordi man opdagede, at man arbejdede bedre resten af året, hvis man fik mulighed for at "lade op".
Hvis vi derfor mener, at udenrigsministre ikke bør tage ferie overhovedet, fordi de konstant skal varetage landets interesser, så får vi hen-ad-vejen og specielt da efter 8 år som Per Stig, en meget træt og ikke-optimalt-fungerende udenrigsminister ud af det.
Mener man, at hun SKAL have ferie, så må vi finde os i, at den bliver lagt et-eller-andet sted i kalenderen.
Og medmindre vi vil nøjes med ældre mænd som udenrigsministre, må vi finde os i, at en planlagt ferie ligger nogenlunde fast, fordi udenrigsministeren har mand og børn og derfor skal stemme af med mandens arbejdsgiver og børnenes skole/institution.
Selvsving, selvsving og atter selvsving
Af: Henrik Jensen, Mandag den 9. august 2010, 13:02
Når BT og andre dagblade fortsat kan finde på at koge suppe på nuværende og tidligere udenrigsministres rejseaktivitet, aflysninger af møder o.m.a., så kan jeg ud fra en kommerciel vinkel godt se idéen. Det sælger aviser fordi det kun er sensationer, der interesserer "den almindelige dansker".
Det kan dog irritere mig grænseløst, at man igen og igen citerer Hans Engell, som nu har fået status af "ekspert" og vitterlighedsvidne i enhver tænkelig, politisk situation.
Med fare for selv at lyde bedrevidende bliver jeg simpelthen nødt til at tage afstand fra den slags. Det er vel heller ikke fair at begynde at grave i tidligere ministres og partilederes alkoholforbrug og konsekvenserne deraf?
Lad os nu - uanset partifarve - koncentrere os om at få Danmark helt på fode igen og undlade den moderne måde at føre politik på, som i bund og grund ikke tilfører samfundet noget som helst.