Hans Engell er ikke voldsomt imponeret over udnævnelsen af regeringens to nye ministre
Hans Engell er ikke voldsomt imponeret over udnævnelsen af regeringens to nye ministre Foto: Liselotte Sabroe

To nye ministre blev mandag præsenteret på Amalienborg, og valgene får ikke ros med på vejen af kommentator.

København: Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Hans Engell, politisk kommentator, bliver bedt om at vurdere den ministerrokade, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop har annonceret.

Det sker i kølvandet på kritikken af beregninger i landbrugspakken, som endte med at koste Eva Kjer Hansen (V) jobbet som miljø- og fødevareminister.

I stedet overtager Esben Lunde Larsen (V) hendes ministerpost og overlader dermed Uddannelses- og Forskningsministeriet til Ulla Tørnæs (V), som var spidskandidat for Venstre ved det seneste valg til EU-Parlamentet i maj 2014.

1

Og det er en noget kedelig rokade, mener Hans Engell.

- Det er en defensiv omgang. At tage Ulla Tørnæs hjem fra Europaparlamentet er jo ikke et særligt offensivt træk.

- Ulla Tørnæs havde et halvdårligt valg til EU-Parlamentet, og hun tabte med et brag borgmesterposten i Holstebro. Løkke kunne lige så godt have givet chancen til nogle af de yngre i Venstres folketingsgruppe, siger Hans Engell.

Sagen om muligt plagiat i Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling ophører ikke, vurderer Hans Engell.

lunde

Lars Løkke Rasmusen afviste på Amalienborg, at plagiatsagen skulle have noget med rokaden at gøre.

Esben Lunde Larsen har selv bedt Københavns Universitet undersøge den videnskabelige praksis i sin afhandling, efter at der blev fundet fem eksempler på plagiat og selvplagiat.

- Hvis kritikken fra det etiske udvalg, som vurderer sagen, er tilstrækkelig hård, vil Folketinget køre en storm på denne sag.

løkke og serup 123

- Hvis rokaden skal løse problemer, har jeg svært ved at se, at det skulle ske. Det signalerer ikke noget i forhold til de andre blå partier. Jeg er ikke specielt imponeret, og for at sige det lige ud er det uopfindsomt, siger han.

Hans Engell mener, det er dybt problematisk at trække en spidskandidat til EU-Parlamentet hjem, for det viser, at Løkke ikke regner det for ret meget.

- I betragtning af at Venstre fik elendigt EU-valg, så sender det et meget dårligt signal ud til Venstre og vælgerne, at de ikke engang holder deres spidskandidat dernede.

- Hvis EU-parlamentarikere ikke kan bruges til noget herhjemme, kan vi sende dem derned og så trække dem hjem, hvis vi synes. Det er svært for Løkke at forklare, at EU-Parlamentet er meget vigtigt, når det kan bruges som en svingdør, siger politisk kommentator Hans Engell.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook