Lokalformand inspireret af Venstre, da Rasmus Jarlov  (K) skulle støttes

Rækken af politikere, der har fået støtte til deres valgkamp, ved at man har omgået reglerne, bliver længere og længere.

De seneste dage er det kommet frem at både finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har fået støtte fra hemmelige erhvervsklubber.

Nu viser det sig, at den konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlov også har fået støtte fra en forening, hvis eneste formål tilsyneladende var at skrabe penge sammen til den konservative valgkamp - især Jarlovs - uden at bidragsydernes identitet blev offentliggjort.

Historien beskrives i den nye bog ’Skjulte penge’ af journalisterne Chris Kjær Jessen, Berlingske, og Carl Emil Arnfred, Politiken.

Inspireret af Venstre

I et kapitel, som BT har læst, beskrives det, hvordan ressourcestærke folk stod klar til at støtte partiet med beløb over 20.000 kr. til kommunalvalgkampen i 2013. Ved donationer over 20.000 kr. skal bidragsyderens identitet ifølge reglerne offentliggøres, men det blev ifølge bogen omgået med inspiration fra Venstre, ved hjælp af en såkaldt ’Pind-model’.

De Konservative i København stiftede ’Foreningen af 2. november 2012’, som blev brugt til at kanalisere penge til partiets kommunalvalgkamp, og lovgivningens krav om åbenhed blev dermed sat ud af kraft. Foreningen holdt tilsyneladende ingen møder og havde ingen anden aktivitet end pengeindsamling.

’Dejligt beløb’

Formanden for vælgerforeningen, Andreas Boisen, forklarer i bogen, at indsamlingsforeningen støtter med et ’dejligt beløb til vores valgkamp’, og at den blev stiftet, fordi det var muligt at samle flere penge ind, hvis donorerne kunne gøre det i skjul.

»Det er noget af en udfordring at få privatpersoner og virksomheder til at donere til Konservative. De vil gerne være anonyme, og der har vi denne konstruktion i Danmark, vi benytter os af. Jeg har fået inspirationen fra Søren Pinds forening ’Københavns fremtid’, som han lavede i sin tid, da han var bygge- og teknikborgmester her i København,« siger Andreas Boisen til forfatterne.

»For at være helt ærlig er jeg meget i tvivl. Jeg kan godt se, at der er et moralsk problem i, at der ikke er gennemsigtighed, når man laver en indsamlingsforening og omgår reglen om 20.000 kr.,« tilføjer han og fastslår, at pengene primært blev brugt på Rasmus Jarlovs kampagne.

Det er ikke lykkedes BT at træffe Andreas Boisen for en uddybende kommentar.

Jarlov, der regnedes for en kommende konservativ stjerne, satsede på at skaffe yderligere en borgmesterpost i København til blå blok, men det mislykkedes.

I stedet blev han valgt til Folketinget ved sidste valg.

Reglerne om partistøtte blev indført i 1995 af S-regeringen med støtte fra Konservative, mens V var imod. Ifølge reglerne skal partiet oplyse sponsorernes navne, men ikke beløbets størrelse, ved donationer over 20.000 kr.

Men indsamlingsforeninger og erhvervsklubber kan sløre donorernes identitet.

Tilståelsessag

BTs politiske kommentator Søs Marie Serup sagde i går til BT, at flere store erhvervsvirksomheder overvejer helt at droppe partistøtte, fordi de frygter, at det kan gå ud over deres brand, hvis det kommer frem, hvem de støtter.

Partiforsker Roger Buch mener, at Andreas Boisens udtalelser sætter fingeren på et vigtigt punkt i problemstillingen:

»Der er tale om en tilståelssag. Donorerne ønsker at være anonyme, og så laver man disse konstruktioner for at hjælpe donorerne med det. Og her indrømmer man åbent, at man omgår reglerne. Der er ingen tvivl om at reglerne trænger til at blive lavet om. Det er alt for nemt at omgå reglerne ved at lave sådan en forening, der sender pengene videre, og donorerne forsvinder i den blå luft.

Det bør også oplyses, om beløbet f.eks. er 20.001 kr. eller 2,1 mio. Og hvis det får nogle donorer til at lukke kassen i, kan man overveje at hæve den offentlige støtte til partierne, som Mogens Lykketoft (S) foreslog, da han var formand for Folketinget,« siger Roger Buch.