Gruppen af indvandrere på kontanthjælp er vokset med 37 procent i Thornings regeringstid. Regningen lyder på flere milliarder kroner årligt, hvilket vækker kritik fra Venstre.
Gruppen af indvandrere på kontanthjælp er vokset med 37 procent, siden Helle Thorning-Schmidt (S) overtog regeringsmagten i 2011. Det fortæller Radio24syv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
»Det er svært at finde et arbejde, fordi jeg endnu ikke taler ordentligt dansk. Men jeg søger hver eneste dag, for det er for hårdt at leve på kontanthjælp. Jeg er for ung til at være så ulykkelig. Det er klart bedre end Syrien, men jeg vil gerne have et liv ligesom mine nye danske venner. Hvis jeg fik et jobtilbud, ville jeg tage det, uanset hvad det var,« siger 20-årige Ibrahim Khaled Bakour fra Syrien til Radio24syv.
Han kom til Danmark for fire måneder siden, og er en af de mange indvandrere, der modtager kontanthjælp. Han får efter eget udsagn 6.200 kroner om måneden efter skat.
Helt nøjagtigt var 42.465 indvandrere sidste år på kontanthjælp - langt de fleste af dem var indvandrere fra ikke-vestlige lande. Og regningen lyder på flere milliarder kroner årligt.
Udviklingen kan ikke forklares med, at der generelt er kommet flere borgere på kontanthjælp. Det samlede antal helårs-kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse steg nemlig kun med 14 procent i samme periode.
Heller ikke tilstrømningen af indvandrere de seneste år, kan forklare den store stigning - fra 2011 til 2014 steg antallet af indvandrere over 18 år til sammenligning kun med 17 procent.
Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen (V), kalder udviklingen et »kæmpe problem både økonomisk og moralsk«:
»Økonomisk fordi beregninger fra Finansministeriet viser, at hvis ikke-vestlige indvandrere var i arbejde på samme niveau som vestlige, så ville vi have 17 milliarder kroner mere om året til velfærd eller skattelettelser. Og moralsk fordi vi har parkeret en stor del af en befolkningsgruppe på passiv forsørgelse,« siger han til Radio24syv.
Spørgsmål: I var med til at vedtage dagpengereformen i 2010, som har medført, at langt flere er kommet på kontanthjælp - herunder flere indvandrere. Så I bærer vel også en stor del af ansvaret for udviklingen?
»Jeg er usikker på, om der er en sammenhæng mellem dagpengereformen og ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. Det afgørende er, at der mangler flere økonomiske incitamenter for de ikke-vestlige indvandrere.«
Derfor foreslår Venstre, at udlændinge, der kommer til Danmark, fremover starter med at modtage en såkaldt integrationsydelse svarende til SU-niveau - hvilket er cirka 5.900 kroner per måned før skat. Modtagerne af integrationsydelsen får mulighed for gradvist at komme op på almindeligt kontanthjælpsniveau, efterhånden som de opfylder forskellige integrationskrav.
Integrationsminister Manu Sareen (R) er enig med Martin Geertsen i, der skal gøres mere for at få indvandrere ud på det danske arbejdsmarked.
»Vi ved, at integrationen sker på arbejdspladserne, og derfor handler det om at få folk i gang med arbejde eller uddannelse med det samme,« siger Manu Sareen til Radio24syv.
Regeringen fremlagde i marts måned dets integrationsudspil, der lægger op til, at indvandrere og flygtninge, som modtager kontanthjælp, skal arbejde for at få ydelser. Hvis de ikke selv kan finde et arbejde, har de pligt til at tage imod et nyttejob, løntilskudsjob eller virksomhedspraktik.
Manu Sareen peger på, at det blandt andet er finanskrisen, som er skyld i, at vi de senere år under den nuværende regering har set en stor stigning i antallet af indvandrere på kontanthjælp:
»Vi har været gennem en økonomisk krise, hvor det har været dem, det var tættest på arbejdsmarkedet, som fik arbejde, mens dem, der var langt fra, blev arbejdsløse - og her er der helt klart en overrepræsentation af indvandrere. Heldigvis går vi bedre tider i møde nu, og derfor tror jeg også, vi vil se et fald fremadrettet,« siger ministeren til Radio24syv.
