Dagens leder

En rigtig fuser

BM

(Foto: Mads Nissen) Se stort billede

B.T. Mener: Protest blev ingen folkerejsning

Både fagbevægelse og opposition må have håbet på, at gårsdagens demonstration foran Christiansborg blev en overbevisende, folkelig markering af modstanden imod VKOs genopretningspakke.

Men hvis politiets tal holder stik - omkring 40.000 fremmødte - får oprøret ingen betydning. I betragtning af, at det i dagene op til demonstrationen var lykkedes LO at mobilisere 85.000 mennesker i en protest-gruppe på Facebook, at vejret så absolut var med arrangørerne, og at selve genopretningspakken er noget af det mest dramatiske, regeringen og Dansk Folkeparti har foretaget sig siden 2001, er 40.000 demonstranter langt fra en lammende kæberasler til VKO.

Hverken Socialdemokraterne, SF eller fagbevægelsen kan derfor bruge tirsdagens begivenhed som et stærkt politisk våben i kampen om et andet styre.

Mere deprimerende for dem, der ønsker VKO væltet, må imidlertid være den mangel på nytænkning, der præger LO. Det er forventeligt og fantasiløst, at LO-formand Harald Børsting og de fremmødte bekræfter hinanden i, at hvis bare ikke Danmarks top havde fået ufinansierede skattelettelser i milliardklassen, havde der ikke været en regning at betale nu.

- Dér, hvor jeg kommer fra, siger vi, at dem, der drikker mest, må betale den største del af regningen. Løkke, bankerne, direktørerne og de velbjærgede har tømt baren, og nu vil de have andre til at betale, lød det fra Harald Børsting til stor begejstring for demonstranterne.

Problemet ved det ellers maleriske budskab er, at især LO-arbejderen må protestere, hvis skattelettelserne skal rulles tilbage. For det er præcis LO-arbejderen og andre med mellemindkomster, der forholdsmæssigt har fået mest ud af det, de to gange VKO - i 2004 og 2007 - har leveret rene skattelettelser for omkring 10 milliarder kr.

Det mest problematiske ved gårsdagens demonstration er dog, at LO vælter sig i klichéer fremfor at gå alvorligt ind i kampen for 'den anden plan'. Det kunne have blevet et historisk scoop, hvis LO havde brugt anledningen til at mobilisere masserne til at arbejde mere. For eksempel 12 minutter ekstra om dagen. For det er jo det, LO har forpligtet sig til, og som er hele udgangspunktet for, at S-SF-planen kan hænge sammen, og nedskæringerne undgås.

Men det budskab var nok ikke let at sælge på en solskinsdag, hvor en måling i avisen.dk viste, at hver fjerde mand mener, at alle bør have ret til at se VM - i arbejdstiden.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: