Uklare, løse og skuffende. Sådan lyder Enhedslistens dom over de retningslinjer for behandlingen af krigsfanger, som knap 30 lande vedtog på et møde i København lørdag.
Retningslinjerne er resultatet af et arbejde, der begyndte for fem år siden i 2007 under navnet »Københavnsprocessen«, fordi der var for store forskelle på, hvordan landene håndterede fanger i forbindelse med militære operationer. Men de 16 retningslinjer kommer ikke til at forbedre noget som helst, vurderer Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl.
- Det er en meget løs aftale, som kun handler om en række vejledninger. Det er uklart, hvilken rolle aftalen skal spille, og den er i hvert fald ikke en forbedring i forhold til de regler, som soldater skal følge i dag, siger han.
De 16 punkter omfatter blandt andet, at tilfangetagne skal sikres rent drikkevand, mad og adgang til frisk luft, samt at alle fanger skal behandles humant og med respekt for deres værdighed.
Ifølge Christian Juhl ligger reglerne for, hvordan danske soldater skal håndtere fanger, langt over det niveau, der er i Københavnsprocessens retningslinjer.
- Udenrigsministeren siger, at det er godt, at vores niveau er højere, for så hæver vi de andre 29 landes niveau. Men skal vi virkelig acceptere et lavere niveau, når vi overdrager fanger til et andet lands hær? Vi kan ikke sikre os, at de bliver behandlet lige godt, bare fordi det pågældende land følger de her uklare retningslinjer, siger han.
Christian Juhl er bekymret for, at danske soldater vil blive stillet i et ubehageligt dilemma, når de skal overdrage krigsfanger til andre lande, ligesom tilfældet har været indtil nu.
- De skal jo tage stilling til, om fangerne får den samme behandling, som de giver dem, og det er et dilemma, de kommer til at stå med hver eneste gang, de skal overdrage fanger til andre. Københavnsprocessens vejledninger sætter simpelthen for lavt et niveau, og det er skuffende, siger han.
På baggrund af sin kritik vil Christian Juhl mandag rejse krav om et samråd med udenrigsminister Villy Søvndal (SF), hvor han vil bede ministeren om at svare på en række spørgsmål.
Lørdag kritiserede både Amnesty International og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre de 16 retningslinjer over for DR, og begge organisationer mener, at aftalen slet ikke tager stilling til de problemer, danske soldater står med, når de er udsendt. Aftalen blev fra begge sider kaldt »uambitiøs«, »skuffende«, og »en falliterklæring«.
Villy Søvndal mener dog, at aftalen er et udtryk for, at de øvrige medunderskrivere tager et stort ansvar for at sikre fangers rettigheder.
- Jeg er rigtig tilfreds med, at en bred vifte af lande og internationale organisationer nu har givet stillet sig bag det danske slutdokument. Det understreger, at mange lande, ligesom vi, finder det helt afgørende at klargøre og sikre beskyttelsen af tilbageholdte i militære operationer, sagde Søvndal lørdag.
