Mens Enhedslisten og regeringen fortsat skændes om nye dagpengeregler i finanslovforhandlingerne, så forsøger Enhedslisten sig nu med et krav om højere bilafgifter. Det skriver Berlingske.

Pengene skal bruges på cyklisme, billigere busbilletter og en generel udbygning af den kollektive trafik. Det kan betyde prisstigninger på nye, små benzinbiler på op mod 50 procent.

Der er bred enighed på Christiansborg om at ændre registreringsafgiften, og regeringen har fortsat ambitioner om en grøn omlægning på denne side af valget, som skal gøre energirigtige biler billigere. Det forklarer skatteminister Benny Engelbrecht (S) til Berlingske.

Enhedslisten mener, at den politiske armlægning bør foregå som led i finanslovforhandlingerne.

»Regeringen har lovet en grøn omlægning af bilafgifterne, og de kan kun opfylde ambitionerne, hvis de får os og SF med. Men det er ved at være sidste udkald, hvis de skal nå det inden valget. Vi bør satse på den kollektive trafik, og det er der nogen, som skal betale for. Her foreslår vi at lægge en dæmper på bilismen,« siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested (Ø).

Konkret foreslår Enhedslisten at afskaffe en række fradrag på blandt andet seler, bilradioer og ABS-bremser, ligesom fradraget for god benzinøkonomi kun skal gælde de allermest miljørigtige biler. Samlet vil partiet opkræve omkring fem til seks milliarder kroner mere fra bilisterne i skatter og afgifter om året.

Berlingske har bedt interesseorganisationen De Danske Bilimportører regne på, hvad forslaget vil betyde for et almindeligt dansk bilkøb. Ifølge chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen vil en benzinbil som en Hyundai I10, en Citroën C1 eller en Renault Twingo stige fra omkring 99.945 kroner til 141.533 kroner.

»Vi har i forvejen Europas højeste bilafgifter, og det her vil jo være helt urimeligt,« siger han.

Enhedslistens transportordfører forsvarer afgiftsstigningerne med, at man for pengene kan foretage et sats på cyklismen, delebiler og brintbiler, ligesom der vil være plads til et markant løft af den kollektive trafik med 30 procent billigere busbilletter og en stor fond, som over ti år kan udbygge den kollektive trafik for 30-40 milliarder kroner.

Seneste omlægning af registreringsafgiften blev gennemført af VK-regeringen i 2007 og gjorde det langt billigere at købe små mikrobiler, som sidenhen har oplevet et decideret boom. Mikrobilerne møder dog kritik for at mindske trafiksikkerheden.

Der er store samfundsøkonomiske værdier på spil ved justeringer af registreringsafgiften. En række relativt nye svar fra regeringens embedsmænd viser, at en sænkning af registreringsafgiften med fem milliarder kroner kan øge arbejdsudbuddet med næsten 10.000 personer, hvilket er omtrent fire gange så meget som en tilsvarende sænkning af beskæftigelsesfradraget, som har fyldt meget i den politiske debat de senere år.

De store samfundsøkonomiske gevinster betyder, at det er langt billigere at sænke registreringsafgiften end tidligere antaget. Ifølge Skatteministeriet henter statskassen årligt 14,5 milliarder kroner på registreringsafgiften, men en afskaffelse vil blot koste 6,7 milliarder kroner, vurderer embedsmændene.

Partierne på Christiansborg er enige om, at der skal ske noget med bilafgifterne, men der er langtfra fælles fodslag om sagen.

SF er ligesom Enhedslisten klar til en grøn omlægning af registreringsafgiften og vil gerne prioritere den kollektive trafik som led i finanslovsforhandlingerne, meddeler SFs gruppeformand, Jonas Dahl (SF).

Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olsesen (LA), mener, at registreringsafgiften skal helt væk.

»Den mest solgte bil i Danmark er en Volkswagen Up, men i Sverige, hvor man ikke har nogen registreringsafgift, er det en Volvo V70. Sådan bør det også være i Danmark,« siger han.

Venstres skatteordfører, Torsten Schack Petersen (V), vil gå knap så drastisk til værks som sin borgerlige kollega:

»De danske bilister betaler så rigeligt i skatter og afgifter. Vi har ikke noget konkret forslag, men de seneste beregninger viser, at der er perspektiv i at skære toppen af registreringsafgiften, fordi det er billigere, end vi troede,« siger han.

Ændringer af registreringsafgiften drøftes kun sjældent offentligt af ministrene, og traditionelt bliver de gennemført lynhurtigt, fordi bilsalget går i stå, hvis forbrugerne fornemmer, at det kan betale sig at vente med bilkøb. Derfor kan der godt være ændringer af registreringsafgiften lige om hjørnet, selv om regeringen ikke fører nogen offentlig diskussion om det.

Ifølge trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet Harry Larhmann vil Enhedslistens forslag få stor betydning, hvis det gennemføres.

»Hvis det bliver dyrere at købe en bil, så er der færre, som køber en bil, og danskerne vil i højere grad vælge brugte biler og mindre biler. Omvendt kan man komme langt for fem-seks milliarder kroner, hvis man bruger dem på den kollektive trafik. Jeg tror, det svarer til DSBs samlede statstilskud,« siger han.

Ifølge regeringsgrundlaget er det SR-alliancens plan at foretage en grøn omlægning af afgifterne på personbiler.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Bjarne Corydon (S), som holder efterårsferie, men skatteminister Benny Engelbrecht (S) meddeler via mail, at regeringen ikke har droppet ambitionerne:

»Jeg kan ikke kommentere på de igangværende finanslovsforhandlinger. Hvad Enhedslisten godt kunne tænke sig, det må de tage med til forhandlingsbordet. Men helt generelt er det stadig regeringens ambition at gennemføre en provenuneutral omlægning af afgifterne på personbiler. Det er ønsket, at det skal blive mere attraktivt for danskerne at vælge en miljøvenlig og energirigtig bil og dermed bidrage til at understøtte en mere energieffektiv transportsektor og reducere udledningen af drivhusgasser«.