S og SF har meldt ud, at de vil forhandle efterløn efter et valg, hvis de har et flertal mod sig. Det er de nødt til, mener eksperter.
Socialdemokraterne og SF har meldt ud, at de er parat til at ændre ved efterlønnen, hvis der er flertal for det, når de kommer til magten.
Det har vakt undren og forargelse i det politiske landskab. For eksempel har De Konservatives politiske ordfører Carina Christensen .
.
- Dette viser jo, at det kun er taktiske hensyn og ønsket om at komme til magten, der driver Socialdemokraterne – ikke kærligheden til velfærdssamfundet, siger Ellen Trane Nørby.
Bare realistiske
At S og SF's udmelding om efterlønnen sker af taktiske årsager undrer imidlertid ikke valgforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.
- De (S og SF, red.) reagerer i høj grad efter den politiske realitet, hvor der er flertallet bestemmer. Hvis der efter et valg er et flertal for at afskaffe eller forringe efterlønnen, kan S og SF ikke gøre noget ved det, siger han.
Alternativet ville være, at S og SF endte med en Schlüter-model, hvor der var flertal mod Schlüter-regeringen i 1080'erne på en lang række områder, forklarer Roger Buch.
- S og SF kunne selvfølgelig bare trække på skuldrene, og så ville vi ende med en Schlüter-model, hvor regeringen dengang accepterede, at det var oppositionen, som førte politikken, for eksempel inden for udenrigs- og atompolitik, siger han.
Thorning og Søvndal holder ryggen fri
Helle Thorning (S) og Villy Søvndals (SF) primære bekymring er den politiske realitet efter et folketingsvalg, påpeger Roger Buch.
- De er nødt til at have sagt de rigtige ting før et valg, så de ikke bliver beskyldt for, at de løber fra det, som de har lovet. Hvis de ikke har sagt før et valg, at de vil prøve at mindske skaden på efterlønnen, vil de blive klandret for at løbe fra deres valgløfter efter valget, siger han.
Ifølge ekstern lektor i politisk kommunikation Rasmus Jönsson prøver S og SF på at få det lettest muligt efter folketingsvalget.
- De (S og SF, red.) prøver at sørge for, at de ikke sidder i en umulig situation efter et valg. Alle partierne tænker jo på, hvilken betydning deres meldinger før et folketingsvalg får efter valget, siger han.
