Grimhøj-moskeens talsmand Oussama El Saadi kan formentlig sove roligt uden at frygte at skulle bag tremmer eller udstyres med en elektronisk fodlænke, selv om to fremtrædende politikere er ude efter ham og gere ser ham straffet for hans udtalelser i BT.

Hans kommentarer er så tvetungede, at man næppe kan komme efter ham, vurderer deksperter.

I BT udtalte El Saadi at når tegnerne på det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev dræbt af terrorister, så var det en pris, de betalte for at gøre grin med profeten Muhammed.

»Jeg siger, det er en reaktion. Vi synes, de provokerer alt for heftigt når de tegner profeten på den måde. Jeg siger ikke, det er rigtigt at skyde Muhammedtegnerne på Charlie Hebdo. Men det er tegnernes egen skyld, og de har betalt en meget hård pris for deres fejl," sagde Oussama El Saadi, der er blevet en slags talerør for fundamentalistiske islamister fra sit kontor i Gellerup-parken i Aarhus - især efter afsløringerne i dokumentar-serien "Moskeerne bag sløret" sidste forår.

Udtalelserne faldt flere politikere for brystet, og udlændingeordførerne Naser Khader (K) og Martin Henriksen (DF) vil spørge justitsminister Søren Pape Poulsen (K), om de kan danne grundlag for en straffesag mod talsmanden, ford udtalelserne billiger terror.

Justitsministeren er på vinterferie og ønsker ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt. Men to eksperter, BT har talt med, vurderer dog umiddelbart, at det næppe er sandsynligt, at han kan dømmes for at billige terror. Det skyldes især at han også fastslår, at han er modstander af vold og at han ikke syntes det var rigtigt at skyde tegnerne, selv om de altså efter hans mening selv havde fremprovokeret angrebet.

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen siger:

"Politiet skal have en rimelig formodning om, at der er tale om en strafbar handling, hvis de skal gå i gang med en sag. Og de skal også have en formodning om, at han har til hensigt at billige terror med sine udtalelser. Det er domstolenes vurdering. Men med den måde, han udtaler sig på, hvor han samtidig understreger, at han er imod vold, er det efter min vurdering ikke så sandsynligt, det kan føre til noget. Er det billigelse af terror eller ej? Det er jo nok tvetunget tale. Men man kan jo melde ham til politiet, hvis man har lyst. Det står enhver frit for."

Carsten Bagge Laustsen, der er terrorforsker ved Aarhus Universitet, siger:

"Oussama El Saadi siger jo, at han ikke er tilhænger af vold og terror., så jeg tror ikke, det er noget, han kan straffes for. Han er jo også generelt ret dygtig til at sige tingene på en måde, så man ikke kan komme efter ham. Vi har ikke haft ret mange sager af den type, så præcis hvor grænsen går for, at noget er en billigelse af terror, er ikke gennem domsstolskendelser blevet lagt helt fast. Jeg tror dog, at vi i det nævnte tilfælde er et godt stykke fra noget, som kan straffes. Og så er det jo domstolene og ikke Martin Henriksen og Naser Khader, som skal lave den vurdering.".

Jacob Mchangama, direktør i Justitia og cand.jur med en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, siger:

»Der har i 2016 været en markant stigning i antallet af tiltaler for overtrædelse af straffelovens § 136, 2 om billigelse og selv en smiley har været nok til domfældelse. Grænserne er derfor usikre. Jeg mener dog alligevel ikke at talsmanden kan dømmes, fordi han klart tager afstand fra angrebet mod Charlie Hebdo og kalder det "forkert" selvom han siger det var deres egen skyld.  Ideen om, at det er folk der krænker profetens ære eller muslimers religiøse følelsers egen skyld når de angribes er heller ikke isoleret til islamister. I 2010 blev Uffe Ellemann spurgt: "Hvad med de terroranslag i Danmark og andre steder i Europa, som almindelige danskere kan læse om i aviserne. For eksempel angrebet på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard og den svenske kunstner Lars Vilks?"«

»Og Uffe Ellemann svarede:»Det er jo ikke terror… der løber altså en gal svensker rundt. Undskyld, jeg siger det. Lars Vilks har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af den svensker, der har gjort alt, hvad han kunne, for at provokere. Ham har jeg ikke for fem flade ører sympati for«,« sihger Jacob Mchangama.

FAKTA:

Fakta: Straffelovens § 136 har følgende ordlyd: ”Den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Stk. 2 Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.

Bestemmelsen sondrer mellem, hvorvidt en ytring udgør ”offentlig tilskyndelse” (stk. 1) eller ”udtrykkelig billigelse” (stk. 2). Mens stk. 1 formelt krimi naliserer ”tilskyndelse” til enhver forbrydelse, er en ytring alene kriminaliseret i medfør af stk. 2, såfremt den udtrykkeligt billiger en af de forbrydelser, der er kriminaliseret i straffelovens 12. og/eller 13. kapitel, som omhandler hhv. forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.