Arkivfoto: Poul Lang Nielsen og hans canadiske kone, Carla, har drevet landbrug her på Hesthøjgaard uden for Martofte i knap 20 år, økologisk siden 1999. Poul er med egne ord "tilflytter" på Hindsholm - oprindeligt kommer han fra Munkebo 12 kilometer væk.
Arkivfoto: Poul Lang Nielsen og hans canadiske kone, Carla, har drevet landbrug her på Hesthøjgaard uden for Martofte i knap 20 år, økologisk siden 1999. Poul er med egne ord "tilflytter" på Hindsholm - oprindeligt kommer han fra Munkebo 12 kilometer væk. Foto: Mads Nissen

Den danske regering har netop afsat 120 mio. kroner til en yderligere udvikling af den økologiske indsats over fire år. De ekstra millioner skal ifølge fødevareminister Dan Jørgensen især bruges til at få flere landmænd til at omlægge til økologisk dyrkning af afgrøderne. Og til at finde nye afsætningsmuligheder for de danske økologiske varer i udlandet.

- Naturen, forbrugerne og dyrene vinder, når regeringen fastholder en offensiv, dansk økologipolitik. Samtidig vil aftalen skabe eksportindtægter og job og bakke op om de økologiske landmænd og kommuner, der driver økologi frem. Vi takker for både tilliden og lydhørheden, lød det i sidste uge fra den glade fødevareminister, da aftalen var på plads.

Men det bliver måske ikke hinsidan, at de danske, økologiske varer vil blive solgt. Fire svenske forskere fra Sveriges Lantbruksuniversitetet skyder i hvert fald hele den økologiske tanke ned i deres helt ny bog, 'Den ekologiska drömmen', som Holger Kirchmann, Lars Bergström, Thomas Kätterer, Rune Andersson står bag.

Ifølge de fire forskere er alle de populære forestillinger og tanker om økologi nemlig helt forkerte, og de har opsummeret deres kritik i kronikken 'Økologisk dyrkning - vejen til sult' i Svenska Dagbladet.

Forskerne mener for eksempel at forbrugerne, hverken får bedre dagligvarer eller miljø af at købe økologisk dyrket mad. Og at de økologiske fødevarer hverken er giftfrie, og eller sundere end de konventionelle fødevarer.

I stedet peger forskerne på, at det grundlæggende ville være bedre, hvis der blev produceret tilstrækkeligt med fødevarer af god kvalitet, og miljøet samtidig blev påvirket mindst muligt.

De fire forskere påviser også, at det hellere ikke vil være så godt, hvis alle de svenske landmænd omlagde deres landbrug til at blive 100 procent økologiske, som det ellers for nylig er blevet foreslået som en løsning på flere af vores nabolands miljøproblemer.

Men også den tese skyder forskerne ned som en lerdue. De mener i stedet, at landmændene vil komme til at producere halvt så meget mad, som de gør i dag.

Halveringen i madproduktionen skyldes ifølge forskerne, at udbyttet af landbrugsafgrøderne vil falde mellem 30 og 60 procent. Og for at kompensere for dette tab, ville der derfor skulle opdyrkes meget større områder af agerjord, end tilfældet er i dag. Og så store arealer agerjord, har der aldrig været i Sverige.

Ydermere råber forskerne vagt i gevær, når det handler om udledningen af drivhusgasser. For deres forskning viser, at hvis der skulle produceres lige så meget økologisk fødevarer, som der i dag bliver produceret konventionelle fødevarer, vil andelen af drivhusgasser stige væsentligt.

Derfor mener forskerne, at en 100 procents omlægning til økologisk landbrug vil være en katastrofe for den fremtidige fødevaresikkerhed og at omlægningen vil lægge yderligere pres på miljøet.

I stedet foreslår forskerne, at et videnskabeligt baseret landbrug uden ideologiske overtoner vil være vejen frem.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.