Asyl og indvandring er så sprængfarlige emner, at de EU-positive partier ikke tør åbne for en aftale, der skal gøre det lettere at trække kloge hoveder til Danmark. De frygter at tabe den kommende afstemning om retsforbeholdet. Det gør os mindre attraktive for store virksomheder, vurderer eksperter.
Et flertal af danskerne vil gerne deltage i EU-samarbejdet om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Det viser et nyt notat fra Tænketanken Europa.
Men når danskerne inden for et år går til stemmeurnerne om EU-retsforbeholdet, bliver det om en aftale, som er klinisk renset for alt, hvad der bare lugter af asyl og indvandring – herunder tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft, skriver Ugebrevet A4.
Den politiske berøringsangst over for indvandring bekymrer Bjarke Møller, som er direktør i Tænketanken Europa.
»Jeg synes, der klart er en overreaktion,« siger han til Ugebrevet A4.
I Tænketanken Europas undersøgelse siger 54 procent af danskerne, at Danmark skal tilslutte sig EU-samarbejdet om asyl- og indvandring, når det handler om at »tiltrække og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft«.
Alligevel har partierne bag aftalen om retsforbeholdet – regeringen, SF, Venstre og Konservative – fravalgt EU-regler, der har netop det formål.
»Man har opstillet et princip om, at man ikke vil rodes ind i noget, som kan lugte af udlændingepolitik, og så har man bare fjernet det. Jeg synes lidt, det er noget pjat,« siger Bjarke Møller.
I Dansk Erhverv bakker man »100 procent op« om den aftale, partierne har indgået om retsforbeholdet, understreger EU-chef Kasper Ernest. Men han erklærer sig samtidig enig i, at partierne har skåret ting fra, der kunne have styrket Danmarks konkurrenceevne.
»I den ideelle verden kunne man godt have omfattet endnu flere ting, som vi ser det som en fordel for Danmark at være med i,« siger han til Ugebrevet A4.
Ifølge aftalepartierne selv er den aktuelle aftale udtryk for, hvad der har været realistisk efter en forhandling, hvor alle partier har haft vetoret på alt.
»Det har været det muliges kunst, fordi vi har skullet være enige. Når vi ikke har taget asyl- og indvandringspolitikken med som en blok, så er det for at have et rent snit,« siger Jakob Ellemann-Jensen (V), EU-ordfører for Venstre.
Dette rene snit har ligget sådan, at alt, hvad der hører under EU-traktaternes artikler 78 og 79 om henholdsvis asyl og immigration, holdes ude af aftalen.
Det kompromis er Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov (S), godt tilfreds med.
»Det er et politisk kompromis, hvor der skulle findes argumenter for aftalen fra SF’s venstrefløj til Venstres højrefløj,« siger han.
»Jeg synes, den aftale, vi har, er landet rigtig godt. Alt, hvad der handler om danskernes tryghed og sikkerhed, vælger vi til. Og alt, hvad der handler om EU’s fælles udlændinge- og asylpolitik, vælger vi fra og siger, at der vil vi fortsat bestemme i Danmark. Det er det, der er kompromiset,« siger Morten Bødskov til Ugebrevet A4.
BNB
