Fremtidens EU-politik skal laves på baggrund af grundige, tekniske analyser af fordele og ulemper, mener EU-Kommissionen. En glimrende ide, hvis det ikke var, fordi Kommissionens analyser var så dybt problematiske, lyder det fra fagbevægelsen. Eksperter forstår kritikken, men påpeger, at fagbevægelsen er nødt til selv at opruste, hvis de vil udfordre Kommissionens analyser.
Fagbevægelsen er ved at blive kørt bagud i lobbykrigen i EU. De faglige organisationer har svært ved at hamle op med et erhvervsliv, der er bevæbnet til tænderne med tungt armerede excel-ark, skriver Ugebrevet A4.
Ved at lægge stadig mere vægt på såkaldte konsekvensanalyser øger EU-Kommissionen nu erhvervslivets forspring. Ifølge eksperter har fagbevægelsen kun én mulighed: At præsentere bedre talmateriale end modstanderne.
Ellers vil de tabe de politiske kampe, før de overhovedet er begyndt. Det skyldes, at kommissions analyser i udgangspunktet vægter økonomiske hensyn tungere end for eksempel sociale hensyn.
Ioannis Lianos, leder af Centre for Law, Economics & Society på University College London, mener, at de taltunge såkaldte impact analyses – eller konsekvensanalyser - er en af tidens vigtige slagmarker i Bruxelles.
»Der investeres mange penge i dem, og det er en indikator for, at det er vigtigt. Faktum er, at de nu bruges ikke bare af Kommissionen, men også af Parlamentet, som er ny på scenen i den her sammenhæng,« siger han til Ugebrevet A4.
