Det er tomme trusler, når Venstres familieordfører bruger PET som våben i familiekrig. Hun har slet ikke har beføjelse til at kontakte Efterretningstjenesten, siger eksperter.

Hverken juridisk ekspert og tidligere PET-chef har hørt om lignende sager, hvor et folketingsmedlem truer med at gå til PET i en privat sag. Men det var netop, hvad den 46-årige Tina Nedergaard gjorde tilbage i 2013, hvor hun lå i krig med faderen til sin daværende kæreste.

Her truede hun sin ekskærestes far med, at han ville få »en henvendelse fra PET«. Det fremgår af sms'er, som BT fremlægger onsdag.

»Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Som folketingsmedlem har man ikke mere mulighed for at kontakte PET, mere end du og jeg har. Nogle folketingspolitikere er tildelt livvagter og har mulighed for at tage direkte kontakt til sikkerhedskoordinatorerne i PET, men det er noget helt særligt i forhold til deres positioner, eller fordi der foreligger konkrete trusler mod dem,« siger tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen.

Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Som folketingsmedlem har man ikke mere mulighed for at kontakte PET, mere end du og jeg har, siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.
Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Som folketingsmedlem har man ikke mere mulighed for at kontakte PET, mere end du og jeg har, siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste. Foto: Mathias Bojesen
Vis mere

LÆS OGSÅ

LÆS OGSÅ

Når man ikke har beføjelser til at gøre det, man truer med, så er det blot tomme trusler og ikke magtmisbrug i juridisk forstand, vurderer professor i strafferet.

»Jeg har aldrig hørt om fortilfælde, og rent juridisk vil jeg vurdere, det ikke kan karakteriseres som embedsmisbrug, for hvad kan et folketingsmedlem egentlig gøre i forhold til PET? Det kan være moralsk eller etisk forkasteligt, men rent strafferetligt er der ikke noget at komme efter,« siger Lars Bo Langsted, der er professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Venstre-politikeren Tina Nedergaard dannede tilbage i 2013-2014 par med den 51-årige nordjyde Kenneth Schreiber. Forholdet var turbulent, og da kærestens forældre blandede sig i konflikterne, kulminerede det med, at Tina Nedergaard truede kærestens far med PET.

Tina Nedergaard bekræfter, at hun sendte den omtalte sms. Hun blev for en uge siden forelagt beskyldningerne, men fastholdt tirsdag, at hun kun vil give et skriftligt svar til sagen.

»Jeg kan bekræfte, at det er korrekt, at jeg til sidst oplyser vedkommende om, at jeg vil inddrage myndighederne, hvis han ikke ophører med at genere mig. Jeg har i dag ingen kontakt til pågældende eller dennes familie. Mit ønske er udelukkende, at mandens had til mig ikke igen skal blive en del af det gode liv, som jeg og min familie har i dag,« skriver Tina Nedergaard til BT.

Læs hele Tina Nedergaards svar her: