Med under en uge til folkeafstemningen om retsforbeholdet er der stort set dødt løb mellem ja- og nej-sigerne. Særligt en faktor har været afgørende, mener professorer.

Torsdagens folkeafstemning om det danske retsforbeholds skæbne tegner til at blive noget af en gyser.

En Gallup-måling bragt i Berlingske lørdag viser, at der stort set er dødt løb mellem ja- og nej-sigerne. 34 procent af vælgerne tilkendegiver i målingen, at de vil stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med den såkaldte tilvalgsordning, mens 38 procent takker nej.

Dermed har partierne, der støtter et ja, tabt terræn, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) først på efteråret præsenterede koalitionen af ja-partier. Dengang bakkede 58 procent af vælgerne op om et ja, sådan som regeringen, Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative og Alternativet anbefaler. Og spørger man eksperter på området, er der særligt en faktor, der er skyld i, at ja-partierne nu har vekslet en sikker sejr til det, der ligner en valggyser: En overordnet forkert strategi.

»Man har grebet den her afstemning fuldstændig forkert an fra ja-siden. Man har overhovedet ikke hævet sig op i helikopteren og prøvet at diskutere, hvad det er, vi skal med det her europæiske samarbejde, og hvad det betyder for samarbejdet, om vi stemmer ja eller nej,« siger Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i EU-forhold. Hun uddyber:

»I stedet har man overdynget vælgerne med retsakter og detaljerede gennemgange af forordninger og direktiver, som ingen har nogen som helst jordisk chance for at forstå. Rigtig mange vælgere har følt sig intimideret af den her overfodring med juridiske spidsfindigheder i stedet for, at ja-siden har sagt noget visionært om, hvordan de ser Danmarks rolle i et nyt Europa. Det er den kæmpe fejl, som ja-siden har begået.«

Samme vurdering har hendes kollega, professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet Peter Nedergaard. Han giver i særlig grad ja-partiernes kampagne skylden. Især Socialdemokraternes valgplakater om, at borgerne med et ja hjælper politiet med at optrevle pædofile netværk, får en hård medfart.

»Ja-kampagnen har været ret dårlig. Den har kørt på nogle mærkelige emner i stedet for at køre på et sagligt tema om, hvilke fordele det giver at gå med i de her retsakter herunder Europol. Pludselig opstod der plakater med pædofili og ting i den dur. Mange har nok tænkt, at hvis det er på det niveau, så vil man ikke være med,« siger han.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (V), erkender, at ja-partiernes kampagner »tilsyneladende ikke« har virket efter hensigten, men han mener ikke, at de har grebet valgkampen forkert an.

»Det er jo nemt at sige bagefter, at noget ikke har virket, hvis man kan se, at tilslutningen er svag. Det vigtigste er at fortælle os selv og hinanden, at Danmark har brug for at være en del af et tæt samarbejde for at bekæmpe kriminalitet og for at bekæmpe de mennesker, der vil os det ondt. Det er det, vi søger at fortælle med den her kampagne, og det synes jeg, er en ærlig måde at lægge tingene frem på,« siger han.