Når man kigger på den sparsomme information, der indtil videre er tilgængelig om regeringens terrorpakke, så giver det anledning til panderynker hos nogen. Der bliver sat flere penge af til både Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og til Politiets Efterretningstjeneste, PET - begge efterretningstjenester, der arbejder under radaren.

»Man får den fornemmelse, at man vil udvide det hemmelige politi her i landet. Man vil give mere magt til de tjenester, der arbejder i det skjulte, hvor der ikke er nogen mulighed for reel kontrol med det, de foretager sig. Det virker meget hult på mig, når man samtidig hører vores politikere tale om det åbne og frie samfund,« siger Anders Kjærulff, der er vært på Radio24syvs program »Aflyttet« og som i en årrække har beskæftiget sig med konsekvenserne af overvågning.

Et af de konkrete tiltag er, at FE skal kunne overvåge danskere i udlandet uden en dommerkendelse. Det bekymrer også tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, der over for DR2 kalder regeringens meldinger på det punkt »meget uklare«.

»Forsvarets Efterretningstjeneste er netop karakteriseret ved, at det, der foregår i udlandet, ikke er reguleret af dansk lov, så der kan man altid foretage en indhentning. Men i det øjeblik man foretager en indhentning, der relaterer sig til en dansk statsborger, så skal man overlevere den information til PET, der sikrer retssikkerheden i form af en dommerkendelse. Så hvis det virkelig er tilfældet, at man vil tage det her meget alvorlige skridt, så er man virkelig inde og krænke adelsmærket for et retssystem,« siger Bonnichsen til DR2.

At man uden dommerkendelse vil have adgang til danskeres kommunikation, bare den foregår gennem eller med udlandet, bekymrer også Anders Kjærulff.

»Hver gang vi sender en email, rammer den en server i udlandet. Og skal efterretningstjenesterne så have lov til at læse, hvad der står i den? Det er meget tricky, hvordan de har tænkt sig at fortolke det. Fortolker de det bredest muligt, vil FE have permanent adgang til alle danskeres kommunikation uden dommerkendelse,« siger han.

Men indtil videre er regeringens meldinger så uklare, at vi lige nu må vente og se hvordan de vil bruge de beføjelser, som de giver sig selv og efterretningstjenesterne. De fleste midler i terrorpakken er sat af til dataanalyser, som alle sammen er baseret på automatiseret overvågning.

»Den eneste måde man kan automatisere det, er ved at skrive nogle algoritmer, der søger i en mængde data efter nogle politisk udvalgte søgetermer. Og så får man sådan noget Stasi-agtigt halløj. Måske anholder man ikke vedkommende, men der kommer en streg ud for navnet. Så får han ikke jobbet, når han søger arbejde på et bibliotek, men han finder aldrig ud af hvorfor,« siger Anders Kjærulff.

Som led i de nye antiterror-tiltag nedsætter regeringen desuden et terrorudvalg, der skal granske den danske indsats mod terror. Ifølge Berlingskes oplysninger får udvalget til opgave at undersøge, om de virkemidler, som efterretningstjenesterne har til at bekæmpe terrortruslen, er effektive og stadig nødvendige. Udvalget skal også kigge på, om de eksisterende terrorlove rejser spørgsmål i forhold til retssikkerheden.