Man kan ikke sammenligne folketingsmedlemmernes løn med andre faggruppers lønninger. I politik er honoreringen nemlig ikke baseret på kvalifikationer, men på tillid og samfundsnormer, siger ekspert. Og danske politikere er ikke højtlønnede i forhold til deres udenlandske kolleger.
Man kan ikke sammenligne folketingspolitikernes løn med andre faggruppers lønniveau. De er ikke ansat på basis af kvalifikationer eller uddannelsesniveau, og derfor vil det altid være en politisk afgørelse, hvordan niveauet skal være, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Men det man dog kan sammenligne med er andre landes parlamentarikere, og her er Danmark i hvert fald ikke lønførende.
»Ser vi på vores nabolande, og især landene længere sydpå i Europa, så er det ikke en fyrstelig gage, de danske parlamentarikere hæver,« siger Henning Jørgensen.
Et medlem af Folketinget har i dag en månedsløn på 51.400 kroner i grundvederlag, mens en italiensk parlamentariker tjener cirka det dobbelte ifølge en tidligere opgørelse fra Ugebrevet A4. Her er også blandt andet Østrig, Tyskland, Belgien og Storbritannien mere konkurrencedygtige på lønnen end Danmark.
Alligevel mener 45,4 procent af danskerne, at politikerne får den løn, de skal have, mens 37,5 procent mener, at lønnen skal sænkes og kun 8,8 procent vil give politikerne mere i løn. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.
Og danskernes mening om politikernes løn skal ses som et udtryk for, at de folkevalgte ikke er voldsomt populære.
»Det hænger typisk sådan sammen, at når tilliden til politikerne daler, så synes man bestemt ikke, at de skal præmieres for meget,« siger Henning Jørgensen.
»Der er ikke noget naturligt, man kan sammenligne folketingspolitikernes job med, for at se hvad der er en rimelig løn. Der er ingen tvivl om, at de nemt kunne fylde alle døgnets 24 timer med arbejde, hvis de skulle gå til alle møder, læse alle ting og være med i alt udvalgsarbejde og pleje baglandet, medierne og deres kontakter. Men du kan jo ikke lave en performance-baseret aflønning af politikere. Og du kan ikke aflønne dem på baggrund af uddannelse eller kvalifikationer. Det er vælgerne, der bestemmer, og de bedømmer, om politikerne skal have jobbet på baggrund af holdninger, ideologier og værdier og ikke parametre, som man kan måle på som i andre jobkategorier,« siger Henning Jørgensen.
I øjeblikket er den såkaldte vederlagskommission ved at danne sig et overblik over, om en stigning i vederlaget vil være rimelig. Men den kommission er Venstres idé, siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S).
»Det var et krav fra Venstre i forbindelse med andre forhandlinger. De var det eneste parti, der stod fast på, at man skulle lave en kommission,« siger Mogens Lykketoft.
Han kalder det generelt for en »vanskelig« diskussion.
»Det er en uundgåelig og vanskelig diskussion, at der ikke er andre til at bestemme, hvad de skal have i løn,« siger Mogens Lykketoft.
For uanset hvad kommissionen når frem til, vil det være en beslutning, politikerne skal træffe, mener han.
»Det fritager jo ikke, i befolkningens øjne, Folketingets medlemmer fra ansvaret. Hvad end folketingsmedlemmer skal have i løn nu eller i fremtiden, bliver det noget, politikerne i sidste ende skal beslutte. Det kan man ikke komme uden om, uanset hvor mange kommissioner man nedsætter,« siger Mogens Lykketoft.
