De borgerlige partier vil indføre fælles erstatning, når der bliver udøvet hærværk under optøjer.

København: Justitsministeren og resten af blå blok kan være på kant med Grundloven, når de foreslår, at der skal være fælles ansvar, hvis vandaler kaster med brosten og overmaler husfacader.

Det vurderer Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor på Syddansk Universitet.

- Hvis man bliver ansvarlig for, at der bliver smadret vinduer, fordi man har arrangeret en demonstration, kan det betyde, at man i fremtiden ikke vil demonstrere. Det er en grundlovssikret ret, så der kan være et problem her, siger juraprofessoren.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative mener, der mangler respekt for det offentlige rum og offentligt ansatte. Urolighederne på Nørrebro i København natten mellem 8. og 9. august 2015 er ifølge partierne et slående eksempel.

Her hærgede en gruppe mere eller mindre veldefinerede unge bydelen og kastede brosten og molotovcocktails mod politiet. Samtidig blev butiksruder knust og facader overmalet.

For at vende det, de kalder et værdiskred, vil partierne indføre et kollektivt erstatningsansvar mod anstiftere af optøjer - uanset om de personer, som har forvoldt skaden, kan identificeres eller ej.

Allerede i dag er medvirken dog strafbart. Paragraf 23 i straffeloven slår fast, at alle, der ved "tilskyndelse, råd eller dåd" har medvirket til en forbrydelse, kan straffes.

Hvis man er med til at planlægge en demonstration, hvor man vil begå hærværk eller vold, kan man altså straffes efter gældende lov.

- Efter straffeloven har vi en ret bred medvirkensbestemmelse, der rækker pænt langt, siger Sten Schaumburg-Müller.

- Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er, man yderligere vil straffe. En udvidelse kan være problematisk i forhold til forsamlings- og ytringsfriheden, siger han, men understreger at han ikke kender detaljerne i forslaget.

Tiltaget er en del af den såkaldte Respektpakke, som en samlet blå blok præsenterer i næste uge.

/ritzau/