De positive meldinger dominerede efter torsdagens møde mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Mødet indledte de længe varslede trepartsforhandlinger, og parterne når en aftale inden juli, lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt. Optimismen var forudsigelig, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen. Når parterne har indledt trepartsforhandlingerne netop nu, er det fordi, konturerne af en aftale lå klar på forhånd:

- Hvis ikke de underhåndssonderinger, der er lavet indtil nu, havde givet tilstrækkelig stor sikkerhed for, at parterne var klar til at lave en aftale, var de aldrig startet, siger han.

Helle Thorning-Schmidt har flere gange udskudt forhandlingerne. I regeringsgrundlaget stod, at forhandlingerne skulle starte 60 dage efter regeringens tiltrædelse, pointerer han.

- Det gjorde de ikke. Først blev de udskudt, til den private overenskomstrunde var færdig. Det er den for længst. De kunne være startet dengang. men man har skullet nærme sig en sikkerhed, før man ville gå i gang, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Han uddyber, at det ville være et for stort politisk nederlag for regeringen, hvis forhandlingerne skulle falde til jorden. Modsat kan en aftale blive historisk.

- Regeringsgrundlaget nævner et nyt samarbejde. Det kan være det, der er ved at blive indledt. Der er mere på spil end bare lige fire milliarder kroner og nogle små reformer. Det er også et stort samarbejdsprojekt, det drejer sig om, siger Henning Jørgensen.